"Flaschen-babies"


Det kan måske lyde som en underlig titel på en artikel på en orkidé-hjemmeside - men det er det nu slet ikke.
Forklaringen er, at selv om orkidéer i naturen kan formere sig ved frø som andre planter, så holder sammenligningen med andre planters formering hurtigt op. Mens de fleste andre planters frø har alt leveret fra moderplanten til at kunne spire under de rette forhold, så er orkidéerne helt afgørende anderledes. De næsten mikroskopiske orkidé-frø har nemlig ikke fra starten de næringsstoffer med, som der kræves for at de kan spire uden hjælp "udefra"!
I naturen forsynes disse stoffer i stedet af forskellige skimmel-svampe, som faktisk vokser ind i orkidé-frøet under de rette omstændigheder - og dermed gør det muligt for frøet at begynde at udvikle sig og spire.

Man skulle tro, at en svampe-"infektion" i det mikroskopiske frø ville få det til at gå til grunde - men sådan er det ikke arrangeret i naturen. Svampen har glæde af planten, når den vokser op - og var det ikke for svampen, ville den lille orkidé-spire aldrig blive til noget! De to planter har et perfekt samarbejde - det vi kender under betegnelsen mykorrhiza.
Desværre har det vist sig noget nær umuligt at efterligne dette samarbejde, når man dyrker orkidéerne i drivhuse, haver og stuer - i alle tilfælde er resultaterne mere end upålidelige, hvis man forsøger sig med "naturlig" frøformering på den måde.
Der ér eksempler på, at det er lykkes - såmænd blandt andet på fugtig savsmuld over spagnum mos over barkflis ved Anton Lefka i Schönbrunn, Østrig, i år 1900 - men det er uhyggeligt få gange, der kommer noget ud af de store anstrengelser på den måde. Mange har forsøgt forgæves - lige siden de første eksotiske orkidéer blev indført til Europa.
 - Og der er jo også den ekstra lille hage ved det, at der går fra 3 til over 10 år, før det kan forventes, at man ser de første blomster!

Som man måske kan tænke sig, så er der for år tilbage fundet en løsning - som er at formere de bittesmå frø i et helt sterilt næringsmedie - i en flaske, der beskytter planterne mod bakterier og svampe, der ellers kunne slå de fleste ihjel inden de  nåede a blive gamle nok til at blomstre!
Det går på ingen måde hurtigere - men der er en langt, langt større succes-rate!
Det var en franskmand, Bernhard Nöel,  der først påviste svampenes rolle i naturen og siden kom på idéen med at erstatte svampenes rolle med et sterilt medie, der kan forsyne orkidé-frøet med alle nødvendige næringsstoffer til spiring og videre vækst. Hans arbejder går tilbage til starten af 1900-tallet, og det er siden udviklet ganske bemærkelsesværdigt - med en imponerende effektivitet i de moderne orkidé-gartnerier til følge.

Man skal dog ikke tro, at det er helt enkelt - for selv i dag er pinlig renlighed en forudsætning for at det kan lykkes med nogenlunde sikkerhed. Det er således ikke hvem som helst, der bare lige begynder at formere orkidéer fra frø - men det er da heldigvis muligt for os alle at anskaffe os de små planter i 'flasker' - eller som det idag ofte er tilfældet - i sterile plastic-bægre. Det betyder, at alle, der har lyst, kan få lejlighed til at forsøge sig med at opfostre planterne helt fra den spæde start!

Hvorfor kalder jeg dem "Flaschen-Babies"? - Det er fordi denne flaske stammer fra et tysk-ejet orkidégartneri i Thailand, som har givet dem det navn.

Det var som sagt min kone, der forsynede mig med mine første 'Flaske-børn', idet hun efter en tur til Thailand tog to af disse flasker med hjem til mig. I den ene var planterne stort set klar til at tage springet ud i den hårde verden udenfor flasken, idet de allerede var så store, som der var plads til i flasken - men planterne i den anden flaske stadig har en rum tid igen - formodentlig endnu et år.

Efter at de største planter i deres flaske havde stået i min stue i 14 dages tid og akklimatiseret sig lidt til de temperaturforhold, jeg nu engang kan byde dem, var tiden efterhånden inde - inden pladsen i flasken blev for trang!

Jeg sikrede mig, at jeg havde GreenMix på lager til at plante de unge planter ud i - og idet jeg rullede flasken ind i et par lag fugtig avispapir, fik den et slag med en rundhovedet hammer, så bunden gik ud uden at sprede glasskår over det hele. Orkidéerne blev frigjort med deres sorte agar-klump (sort på grund af tilsat aktivt kul) - og blev for første gang udsat for den virkelige verdens farer. I denne sammenhæng betyder dette de bakterier og svampesporer, der jo findes overalt i vore omgivelser - men som disse småplanter jo aldrig har været udsat for før.

Jeg skilte forsigtigt planternes sammenfiltrede rødder fra hinanden, og det viste sig hurtigt, at der i flasken var de sædvanlige 5 kraftige planter - men også 3 meget mindre, som jeg indtil videre kun regner som et muligt bonus - for det kan jo sagtens være, at de under alle omstændigheder er svagere planter, der ikke vil have store chancer for at blive til noget - men jeg gør nu forsøget alligevel.
Jeg har naturligvis kigget på diverse internet-sider for at få gode råd til, hvordan man griber denne udplantning an - og de fleste anbefaler, at man forsigtigt skyller alle rester af den næringsrige agar af de små planters rødder, før de plantes ud. Jeg blev dog mest overbevist af en østrigsk side, hvor man anbefaler ikke at skylle agaren af - men blot lade planterne få den smule 'madpakke' med over i det nye medium til de første dage. Jeg finder absolut, at det sidste lyder mest logisk, og da jeg ingen steder har fundet en god begrundelse for, hvorfor man skulle skylle agaren væk fra rødderne, har jeg altså valgt ikke at skylle planternes rødder.

Man læser alle steder, at orkidé-småplanter hader at have god plads, og at de helst skal plantes ud i såkaldte 'Com-pots' - "community-pots" - men da jeg ikke har nogen velbegrundet idé om, hvor tæt de bør plantes, så valgte jeg den løsning, der ses på billedet til højre: Tre planter pr. plastbakke - mens den største plante fik sin egen 8 cm potte.

Det er nu 3 måneder siden planterne blev plantet ud - og alle undtagen én af de små har vist sig at være i god vækst. Den sidste rådnede pludslig væk for mig fra den ene dag til den anden - mens de øvrige har fået 1 eller adskillige nye blade allerede og ser ud til at trives fint. Jeg holder dem konstant fugtige i GreenMix'et ved daglige overbrusninger med regnvand, der er gødet med Pokon 3 ud af 4 gange - Det ser ud til at fungere rigtigt fint.


Kenth Esbensen,
28.06.06.