Orkidé-problemer - skadedyr, sygdomme & dårlig trivsel
af Kenth Esbensen

Der er næppe nogen orkidé-dyrkere, der undgår at opleve nogle af deres orkidéer enten får sygdomme, bliver angrebet af skadedyr - eller simpelthen bare trives dårligt. Nogle planter går måske endda ret uventet til, efter at have vokset fint og blomstret, så det har været en fryd. Jeg er bestemt ingen undtagelse, og jeg har både mistet en del planter igennem årene - og jeg har også simpelthen måtte kassere og destruere relativt nyindkøbte planter, fordi det efter kortere eller længere tid viste sig, at de var inficeret med en plante-virus, som alle er aldeles smitsomme og som der ikke er nogen behandling for! Dårlig trivsel har jeg også oplevet hos alt for mange af mine planter - og i adskillige tilfælde uden at jeg på det pågældende tidspunkt har kunne finde en årsag - men efterhånden som man lærer mere og mere om planterne - og ikke mindst om de forskellige vokse-medier, de dyrkes i eller på - så er der alligevel gradvist faldet mere og mere på plads. Kan man forhindre planterne i at mistrives og derfor blive svækkede og mere modtagelige overfor bakterieangreb, svampe og skadedyr, kan man undgå mange problemer - men desværre ikke alle. - Jeg har fortsat en del planter, som jeg stadig ikke aner, hvad der er galt med!

Det er vigtigt at slå fast, at jeg hverken er fagmand eller bare noget, der ligner ekspert i orkidéproblemer! Jeg er langt fra altid i stand til at løse alle problemer med planternes trivsel, når jeg konstaterer dem. Dertil kommer, at jeg kan have lidt svært ved at erkende, at en plante, som jeg er specielt glad for at eje eller for relativt nyligt har indkøbt i dyre domme, faktisk godt kan være virus-inficeret - og at den så bør destrueres med det samme!
Desværre har jeg stadig lidt for ofte svært ved at vurdere, hvad der egentlig er årsagen til, at en plante mistrives og får plettede eller misfarvede blade.
Et andet problem kan være, at når jeg så måske har erkendt et problem, så tager det jo normalt urimeligt lang tid, før der ses resultater af de ændringer, jeg har lavet for at løse problemet .... !
Faktisk er det sådan, at hvis en læser kan fortælle, hvad der er galt med de planter, jeg her har afbilledet - eller simpelthen mener, at jeg har misforstået noget - så send mig endelig en mail på info@carphunters.com!

- Havde jeg så set rigtigt, og fundet den egentlige årsag til plantens tilstand - og havde jeg reelt fået løst problemet? Min løbebane som passioneret orkidé-dyrker er trods alt ikke så lang endnu, så selv om jeg læser, hvad jeg kan komme i nærheden af om emnet, så står jeg stadig hyppigt med planter, der ikke helt lever op til forventningerne. Ind imellem oplever jeg for eksempel, at planterne stadig blomstrer, så det er en lyst - men bladene ser kedelige, for ikke at sige syge, ud. Nye blade vokser også ud - men selv om de fra starten ser helt rigtige ud, så begynder de på et tidspunkt at skifte farve og ændre karaktér. Ingen tvivl om, at noget må være galt! - Men hvad? Der er ingen tvivl om, at meget kan afhænge af måden, som orkidéerne passes og plejes på - og selv om orkidéer vel næppe kan siges at være mere sarte eller vanskelige at passe end andre planter, så er der tydeligvis mange måder, man kan gøre tingene forkert på. Over-vanding fremhæves altid som den største synder - og også over-gødning og for mange mineralske salte i vandings-vandet står ifølge litteraturen for rigtigt mange problemer med planternes dårlige trivsel. Manglende blomstring er et hyppigt problem, selv om planten ser sund ud - og ikke sjældent er grunden ganske enkelt for lidt eller simpelthen manglende gødning - eller lys! Selvfølgelig kan man også vande for lidt - så planterne simpelthen tørrer ud, svækkes og mistrives af dén grund. Når man så efterfølgende sørger for at gennemvande planten grundigt, når man har opdaget svigtet - så står man måske pludselig med en plante, som stadig ikke trives - men nærmest har det værre - fordi de på grund af udtørringen sårbare rødder simpelthen er rådnet væk!  - Lige så let, som det er, at gøre det hele rigtigt, er det tydeligvis også at kvaje sig!

Forebyggelse er bedre end helbredelse - giv de enkelte orkidéer optimale forhold. Når der kommer besøgende ud i vor udestue, hvor jeg har de fleste af mine orkidéer, så er de altid gevaldigt betagede af de mange flotte planter, som jeg dyrker i både stående og hængende potter, på epifyt-stammer og på klods - og alle enes om, at jeg nok har 'grønne fingre'! - De kan jo heller ikke se alle de planter, som jeg allerede indenfor det første år har måtte erkende ikke kan trives under de forhold, jeg kan byde på derude. Faktisk har jeg måtte droppe bl.a. Zygopetalum og Odontoglossum - for de kan slet ikke klare varmen om sommeren - selv om jeg har et idéelt placeret lavt indtag af frisk luft og thermostat-styret automatisk oplukkelige ovenlysvinduer mod nord, der burde sikre perfekt luft-cirkulation. Så klarer de planter sig meget bedre i en almindelig vindueskarm i stuen, hvor temperaturen er betydeligt lavere på de varme dage. Det betyder kort og godt noget, om de enkelte planter er "tempererede", "intermediære" eller "varme" - og den betydning bør man ikke tage fejl af!  - De har ikke optimale forhold i det samme rum - uanset om det er en stue, en udestue eller et drivhus! Jeg har ganske enkelt måtte erkende, at navnlig fordi jeg nu primært interesserer mig for botaniske Phalaenopsis, Bulbophyllum, Coelogyne og Dendrochillum, så kan de ikke alle samles samme sted! Navnlig skal flere arter af de tre sidstnævnte familier dyrkes tydeligt koldere end andre - og de trives således slet ikke i min fine udestue om sommeren, selv om det var planen! Mange af mine andre planter har også måtte rykke ud igen og ind i stuerne - eller ud i haven for sommeren!

Holder man sig derimod primært til hybrider, så angives disse sædvanligvis at være langt mere tolerante overfor udsving i temperaturerne, så dér skulle man til en vis grad have mere frit spillerum - indenfor rimelighedens grænser!

Der ud over skal man tydeligvis også være mere opmærksom på, at mange orkidéer efter blomstringen helt naturligt falder hen i en ret inaktiv en 'hvileperiode', end jeg har været. Jeg har f.ex. aldrig haft særligt held med diverse Dendrobium, der ellers normalt regnes for at være lette at dyrke - men de passer tydeligvis ikke ind i de rutiner, jeg har fået for resten af mine planter, hvoraf flertallet netop ikke har nogen egentlig hvileperiode. Nu er jeg i det mindste blevet opmærksom på problemet - og så må det vise sig, om det kan få mine skrantende planter på fode igen!

De forskellige organiske voksemedier på basis af piniebark, kokosflis, trækul, bregnefibrer og forskellige former for mos er normalt langt mere eftergivelige ved små-vipsere med vandingen - når blot mediet er friskt og ikke for nedbrudt og sjasket - eller simpelthen for fint i strukturen til den pågældende plante. Så længe mediet er luftigt - og potten ikke er sat ned i en tæt urtepotteskjuler -  så skal der mere end én overflødig vanding til i træk, før rødderne rådner - og en lejlighedsvis total udtørring af mediet i flere dage eller endda måske op til flere uger, vil som regel heller ikke skade planten i betydende omfang. Væksten vil selvfølgelig gå i stå - men der skal trods alt en del til, før der sker større skade ved almindelige temperaturer. Kunsten er naturligvis at finde den helt nøjagtige balance, og vande når det er påkrævet - og ikke hverken før eller siden. Tommelfinger-regler - som der jo findes en del af - kan være ganske glimrende, men de er og bliver generelliserende - og er selvfølgelig ikke 100% korrekte til alle forhold og alle planter. I en blandet samling af orkidéer kan der være mange forskellige måder, individuelle planter bør vandes på - og det kræver et gennemtænkt system, for at kunne holde rede på de forskellige vandings-regimer. Det er også nødvendigt at være opmærksom på luftfugtigheden, når der tales om vanding - for hvis luftfugtigheden kan holdes høj - omkring 70-80% - så er den egentlige vanding tydeligt mindre kritisk, end hvis man kun kan holde 40-50% relativ luftfugtighed. Hvis planterne kan hente vand fra luften med luftrødder og blade - så er der ikke behov for så meget fra rødderne i potten.

Ingen gødning, ingen blomster - for megen gødning, ingen plante! Orkidéer er som bekendt nøjsomme - men at tro, at de kan dyrkes frem til blomstring  eller til at blive veldrevne specimen-planter uden at give dem en egnet gødning, er en misforståelse. Lige som andre levende organismer, må de have tilført noget til at opbygge nyt plantevæv af - og således også blomsterne. Gødningen er også vigtig for planternes modstandskraft mod sygdomme. Hvor meget der så er behov for, afhænger af, om planten er i aktiv vækst eller eventuelt er i sin hvile-periode. Orkidéer har brug for mindre gødning end de fleste andre planter - og derfor ses det typisk anbefalet, at man giver ½ dosis gødning med f.ex hver 3-4 vanding. Nogle arter kræver tydeligt mere for optimal vækst - andre kræver mindre - og dermed begynder det besværlige, hvis de alle skal dyrkes optimalt. Igen har det også her en betydning, om man dyrker planten i et uorganisk medium som Greenmix - eller om man anvender et organisk voksemedium. Planterne kan ikke få noget som helst næring ud af Greenmix uden tilført gødning - mens de trods alt kan få lidt fra et organisk medie, der frigiver lidt efterhånden som det nedbrydes. Altså er er Greenmix også her mere utilgiveligt ved fejl, end de sædvanlige barkmix er. Orkidéerne er sarte overfor over-gødning - og ophobede næringssalte i voksemediet vil simpelthen kunne svide rødderne og ødelægge deres evne til at optage vand og næring. Resultatet ses først i form af brune, tørrede bladspidser og gule og brune pletter på bladene - som efterhånden simpelthen visner og falder af. I løbet af kort tid kan planten i grelle tilfælde gå til, hvis der ikke gøres noget. Som regel går det dog ikke slet så galt i første omgang.

Vend først lige rodklumpen ud af potten og kontrollér rødderne på planten først - for er de meget medtagne, kan det være en idé simpelthen at potte om og udskifte voksemediet til helt friskt. Døde, slatne rødder fjernes. Fejler rødderne ikke noget, så kan ophobning af næringssalte på grund af overgødning - eller kalksalte fra vanding med ledningsvand - fjernes ved at man simpelthen skyller potterne godt og grundigt igennem med masser af rent regnvand - og så skærer man i øvrigt ned på enten frekvensen af sin gødning eller helst på styrken af den opløsning, man gøder med.
- "Halv styrke - men dobbelt så tit" - sådan lyder et rimeligt fornuftigt råd.
Desværre kan der gå meget lang tid, før man ser effekten af ændringen slå helt igennem, da de beskadigede blade jo ikke alle lige udskiftes på en gang (heldigvis for det!) - men alle nye blade skulle meget gerne være uden svidninger eller misfarvninger, også på sigt.
Balancen kan være vanskelig - for i en blandet samling som min oplever jeg stadig enkelte planter med svedne bladspidser, mens andre vokser og blomstrer som en drøm - på samme gødnings-praksis.
Læg vel mærke til, at kun planter i aktiv vækst har brug for gødning - og det vil for rigtig manges vedkommende (f.ex Dendrobium) sige, at der slet ikke gødes fra efter afblomstringen til nye skud begynder at vise sig, når hvileperioden er overstået. Det vil sige, at der slet ikke gødes hele vinteren. Mange andre planter uden egentlig hvileperiode bør dog ikke sultes hele vinteren - men måske skal der trods alt alligevel holdes lidt igen med gødningen efterår og vinter i forhold til i de mest aktive sommermåneder.

Luftcirkulation er vigtig. Stillestående luft omkring især tæt stående planter giver øget risiko for, at der er gode vækstbetingelser for diverse skadelige svampe - både på planternes blade og på deres rødder. Dyrker man sine orkidéer i en vindueskarm i et rum, hvor der er almindelig daglig trafik, vil der normalt ikke være nogen problemer - men står de i et rum, hvor der det meste af dagen ikke er nogen trafik, der sørger for luftstrømninger, kan der opstå problemer. En ventilator kan være nødvendig for at sikre tilstrækkelig luft-cirkulation - ganske som det ofte vil være nødvendigt i drivhusene. Indtil videre har jeg endnu ikke haft behov for at installere en ventilator i udestuen, idet den jo er bygget med de tidligere nævnte lavt placerede ventilationsriste, hvor igennem der helt af sig selv suges frisk luft ind i takt med, at den opvarmede luft trækkes op i huset eller ud gennem ovenlys-vinduerne, når temperaturen bliver for høj. Det er naturligvis vigtigt også at bemærke, at udestuen i allerhøjeste grad også er et opholdsrum, som vi bruger meget - og dermed også "omrører" luftmassen hyppigt i. Jeg er dog opmærksom på, at der, efterhånden som plantemængden tiltager, måske kan komme behov for ekstra kraftigt luftskifte mellem planterne, så en ventilator eller 2 bliver nødvendig.

Bakterie- eller svampeangreb.
Helt generelt kan man sige, at sunde planter, der dyrkes under optimale forhold, får aldrig hverken svampesygdomme eller bakterie-angreb. Til gengæld kan de problemer komme foruroligende hurtigt, hvis der endog ganske kortvarigt opstår et svigt - eller hvis planterne svækkes på grund af udtørring, stagnerende luft eller for kompakt og vandholdigt voksemedium.
Planterne får f.ex. pludseligt pletter på bladene, hvor bladvævet dør og bliver sort - og breder det sig, kan hele planten gå til. Læsionerne på bladene vil altid være permanente - men rettes der op på den grundliggende årsag, kan yderligere forværring som oftest stoppes, hvis man handler hurtigt nok.

En anden alvorlig tilstand forårsages af, at der kommer til at stå vand ved topskuddet eller i dybe bladskeder, som vil kunne medføre råd i topskud eller på stammen - og det kan gå lynhurtigt. Jeg har allerede mistet et par virkeligt smukke og veldrevne botaniske Phalaenopsis, fordi jeg åbenbart alligevel ikke var opmærksom nok på denne fare. Først rådnede det spæde topskud - og så bredte dårligdommen sig ellers ned gennem planten, der ikke stod til at redde! Det er en kombination af svampeinfektion og bakterie-angreb, der er årsagen til sådan et kedeligt forløb. Begge de omtalte planter så sunde og raske ud den ene dag - og den næste var topskudet sort og blødt - og i løbet af en uge var planterne i begge tilfælde færdige.
Helt så galt går det angiveligt ikke altid, hvis man når at gribe ind i tide med fjernelse af de angrebne dele af planten, så resten ikke inficeres. Så er der mulighed for, at der sættes nye sideskud fra roden - også på Phalaenopsis og andre monopodiale arter.

Hvis bulber og blade begynder at skrumpe ind og bliver slatne, kan det være fristende at tro, at tilstanden altid skyldes udtørring, og at der påkræves yderligere vanding. Det kan da også godt være tilfældet - men i virkeligheden skyldes det oftere, at rødderne simpelthen er rådnet - og så har planten ikke noget at optage vandet med!
Vend plantens rodklump ud af potten og kontrollér, at rødderne ser faste og fine ud - og at de ikke er brune og slatne.
Årsagen til rådne rødder er oftest, at voksemediet er blevet for tæt og vandholdigt på grund af nedbrydning af de organiske materialer - og så er der ikke andet at gøre end med hård hånd og en skarp kniv at fjerne alle de rådne rødder - helt ind til stammen eller bulberne - og så potte om i frisk, luftigt medium. Man skal ikke være nervøs for, at enkelte levende rødder måske ryger med i købet - for det er ofte fra disse stumper, at der så forhåbentlig bryder nye frem. Kan friske rødder reddes ubeskadigede, gør man naturligvis det. Lad endelig plantestængel eller bulber tørre i nogle timer, inden der pottes om - det mindsker risikoen for, at aktive svampe og bakterier bare føres med over i det nye medie.

I litteraturen er der en del beskrivelser af behandling med svampemidler og kemisk bakterie-bekæmpelse, men det har jeg ingen erfaring med - og det er faktisk heller ikke let at finde de produkter, der omtales til behandling af den slags. Ikke få steder ser man desuden anbefalet, at man dypper både snitflader og beskadigede rødder i stødt kanel eller aktivt kul, da dette skulle have en bakteriehæmmende virkning. Jeg indrømmer, at jeg endnu ikke har forsøgt mig med sådan en behandling, da jeg trods ihærdig søgning ikke har fundet nogen dokumentation for, at det skulle have andet end en homøopatisk effekt!

Plante-virus. Det er de værste, idet de alle er overordentligt smitsomme - og der kan gå ganske lang tid, før problemet overhovedet erkendes. Planterne kan nemlig se aldeles sunde og raske ud, når man anskaffer dem - men pludselig viser det sig, at der kommer misfarvninger på bladene og eventuelt blomsterne - og siden går planten til. Hvis man vel at mærke lader det komme så langt. Virus-sygdommene kan ikke kureres på nogen måde - og da de er så smitsomme, som tilfældet er, så bør inficerede planter straks destrueres! Det kan være svært at bære at se en værdifuld plante - eller i sidste ende en hel samling - inficeret med virus, så derfor er det så utroligt vigtigt at tage al den slags i opløbet og gøre kort proces, hvis virus-sygdom konstateres. Det er jo også derfor, at man gør så stort et nummer ud af altid at anvende enten helt nye knive eller i alle tilfælde grundigt desinficerede eller flamberede knive og sakse ved planternes pasning og pleje - og at desinficere eller flambere imellem hver eneste plante! Mange steder ses det derfor også frarådet at dyp-vande planterne i det samme kar - eller at anvende fraløbende vandingsvand til vanding af andre orkidéer. Det er mit indtryk, at det tager de fleste ikke nær så tungt - og selv førende dyrkere anbefaler jo faktisk netop den metode.

I litteraturen kan det endda ses anbefalet, at man kun håndterer planterne iført latex-handsker - og et nyt par til hver plante!
- Så ekstreme forholdsregler kender jeg ingen, der tager i praksis - en tydelig "skrivebords-regel", der ikke har noget som helst hold i hverdagens hobby-orkidéhold!!
- Men skulle man have virussygdomme i sin samling, så kan det da være en meget fornuftig praksis.

Efter masser af søgninger på internettet og læsning af en del bøger, er det lykkes mig at finde enkelte illustrationer af typiske virus-inficerede planter - men det er faktisk forbløffende få! Det har dog tilladt mig at erkende nogle stykker af mine egne planter som virus-inficerede - og de blev selvfølgelig straks destrueret. Der er adskillige andre beskrivelser af, hvordan virusangreb kan se ud - men uden at der vises billeder.
Enkelte af dem passer desværre ret godt på nogle blad-misfarvninger på en hel del af mine botaniske Phalaenopsis - men sjovt nok udelukkende på planter, der vokser i Greenmix, mens ingen af mine arter i barkmix har de samme skavanker, selv om de jo står tæt sammen. Det sidste taler imod, at det er en virus-infektion - men at det måske nok i stedet har noget at gøre med et muligt dyrkningsproblem i Greenmix hos mig. Jeg har netop plantet nogen af de pågældende planter om til et bark-baseret medium - og så venter jeg spændt på, om bladene så bliver mere normale uden misfarvninger. Det hører med til historien at sige, at de pågældende planter ufortrødent sætter blomsterskafter og blomstrer med helt normalt udseende blomster. Alligevel er jeg stadig lidt bekymret.

Skadedyr.
Verden er fuld af insekter og andre dyr, der lever af levende planter - og for mange af dem er en orkidé et lige så velkomment spisested, som så meget andet - og det gør da åbenlyst ikke noget, at den står i en vindueskarm, en udestue eller i et drivhus!

Man skal i øvrigt ikke forestille sig, at det kun er de berygtede "dræbersnegle", der kan lave skade på orkidéerne - for det kan de alle - fra de mindste nøgensnegle på kun en centimeter eller to til de største med hus! Forskellen er kun, at dem med hus er sædvanligvis lettere at finde - og der er steder, de på grund af huset ikke kan komme uden videre. Nøgensneglene - dem uden hus - har en forbandet evne til at kunne gøre sig usynlige imellem, under og i potter og andre remedier - og de kan klemme sig igennem de mindste sprækker eller åbninger ind til drivhuset! Ofte afsløres deres tilstedeværelse kun af den skade, de har forvoldt - og de karakteristiske sneglespor på potter, planter, vægge, gulve og planteborde!
Dertil er snegle ualmindeligt frugtbare under gode betingelser - og det vil de så afgjort have i et orkidé-drivhus! Derfor er det så umådeligt vigtigt at løse problemet, så snart det måtte opstå! - Tænk, hvis vore potter blev klække-anstalter for sneglene - så har vi for alvor problemer.
Derfor foretrækker mange at forsøge at løse problemet, allerede inden de konstaterer det, ved at sætte sneglefælder ud. De kan købes til formålet - og de er nogenlunde effektive. Nogen siger endda, at de er lige så effektive, som konservesdåser med øl! - Den er god nok - snegle er vilde med øl - men de har det med at drukne i disse dåser, halvt fyld med doven øl.  Deraf den gode virkning. 100% sikker er metoden dog ikke - men er der noget, der er det?

Bladlus. Indtil i sidste uge havde jeg faktisk kun oplevet problemer med bladlus om vinteren, hvor de næsten ikke har været til at komme af med på mine Spathoglotis plicata og på mine Epidendrum Ballerina Fireiball - men jeg har da kunne holde dem nede og de forsvandt da også til sidst. Så her i sidste weekend så jeg pludseligt, at de to blomster på min Paphiopedilum glaucophyllum også kravlede med bladlus! Før jeg egentlig fik tænkt mig om, var blomsterne sprayet med insektsæbe - uden at jeg først fik taget et billede - og selv om jeg udmærket godt véd, at blomsterne jo bliver ødelagt af sæben. På den anden side er det vigtigt ag gribe angrebet i opløbet - og insektsæben er faktisk uhyre effektiv og uskadelig for selve planterne. - Det var faktisk netop dette bladlus-angreb, der fik mig til at sætte mig til computeren for at skrive denne artikel. Især mine Epidendrum viser tydeligt, at man ikke skal tage bladlus-angreb for let - for de blade, der bliver angrebet, er fortrinsvis de nye spæde - og når de vokser ud er de i bedste fald tydeligt deformerede og "bulede" - eller så medtagne, at de simpelthen visner og falder af. Det klæder jo ikke ligefrem planten. På mine Spathoglottis var det først og fremmest blomsterknopperne, der blev angrebet - men også en del blade blev misfarvede og visnede spidserne på grund af bladlusene.

Heldigvis er bladlusene ret lette at holde stangen - men det kan være besværligt at slippe helt af med dem. Er der mange, anbefaler jeg, at man først fjerner, hvad man kan mekanisk - enten med fingrene eller ved at spule planten med en rimeligt kraftig vandstråle. Derefter sprayes med insektsæbe, der må dække begge sider af alle dele af planten, så både små og store gemmesteder rammes. Denne kur gentages efter nogle dage og efter en uge og om nødvendigt efter endnu en uge, hvor de små unge bladlus, der efterfølgende er klækket fra eventuelle overlevende æg, så også rammes.
Man kan også anvende et egentligt insektmiddel, som f.ex 'Kvit Plus', som jeg har erfaret orkideerne ikke tager skade af. Det vil sætte sig på planten, så også æggene dræbes. Lad dig ikke narre af, at der står 'Mod myrer' med stort på flasken - det virker også mod alle de insekter, der giver os problemer i orkidéerne.

Jeg har også forsøgt mig med biologisk bekæmpelse ved simpelthen at indfange et antal mariehøns og sætte dem ud på orkidéerne. De hævdes at kunne æde op mod 5000 bladlus hver - men det er nu sparsomt, hvad jeg har kunne se af effekt med denne metode - men det kan selvfølgelig være fordi jeg ikke har haft bladlus nok, så mariehønsene simpelthen for hurtigt er stukket af igen.

Uldlus & skjoldlus. De gange, jeg har fundet uldlus og skjoldlus i mine orkidéer, har de altid angrebet planter, der har været svækket på grund af for kraftig udtørring i ferie-perioderne - som regel Phalaenopsis eller Odontoglossum, men også andre arter kan selvfølgelig rammes - som den spæde Vanda-seedling, jeg lige opdagede det på i dag. Jeg piller først alle de dyr af planten, som jeg kan komme til, og så giver jeg den en omfang 'Kvit Plus', idet jeg har erfaret, at insektsæben ikke helt er effektiv nok, da man åbenbart ikke får ram på alle aktive dyr. Det viser sig nemlig, at der som regel også gemmer sig dyr på planternes rødder nede i et åbent barkmix - og så er det først, når de kravler op på planten, at giften får bugt med dem. Det problem ser man aldrig på planter, der dyrkes i Greenmix, hvori lusene ikke kan leve. På den måde har jeg som regel fået løst problemet på en uge eller to. Det ses ofte også anbefalet, at man kan fjerne dyrene med 50% spritopløsning på en vatpind - men den metode har jeg nu ingen erfaring med.

Hvide fluer, thrips og spindemider. De små hvide fruer, som alle med tomater i et drivhus eller endda på friland kun vil kende alt for godt, har jeg underligt nok aldrig haft problemer med i mine orkidéer - og det samme gælder spindemider. Thrips kender jeg faktisk slet ikke noget til i mine planter - men måske er det fordi jeg ikke har erkendt dem. For spindemider og hvide fluers vedkommende, så trives de udelukkende, hvis der er varmt og tørt - og hvis man sørger for at have en passende luftfugtighed i orkidésamlingen, burde disse skadedyr ikke komme til at udgøre noget problem. Det største problem med spindemider er i virkeligheden, at de er så bitte-små, at der kan være tale om et ganske massivt angreb, før man opdager de fine spind på planterne. Man skal ikke tage fejl af, at selv om de er små, så er der mange, når først de har fået fat - og de kan slå en plante ihjel på få uger! Det største problem i bekæmpelsen af disse irriterende dyr er i virkeligheden at få ram på dem alle med insektsæbe eller 'Kvit Plus' - og det kræver givetvis både ihærdighed og gentagne behandlinger, før man har været hele samlingen effektivt igennem!

Kakkerlakker, fårekyllinger og græshopper.
Når man går litteraturen igennem, så er der ingen tvivl om, at der er steder i verden, hvor disse 3 dyregrupper kan udrette alvorlige skader i et orkidé-drivhus. Det kan givetvis også ske her i landet - men det er ikke noget, jeg har hverken oplevet eller hørt om. Dog er der et gammelkendt råd fra drivhus-ejere, der går på at sørge for at have en stor frø eller tudse boende i sit drivhus! Den vil nemlig med stor fornøjelse tage sig af både nøgensnegle og den slags kryb med en efterhånden legendarisk effektivitet.
Nu er det jo altså forbudt at indfange danske padder - men man kan anskaffe sig en lige så effektiv erstatning fra terrarie-handlen. Overvintring er normalt ikke noget problem - også vore orkidéer skal jo overvintres frostfrit ved passende høje temperaturer!

Kenth Esbensen,
10.09.07