Mine flaskebørn trives nu - for det meste - omsider!
- nu mangler jeg bare at se de små planter vokse op og om nogle år blomstre!
af Kenth Esbensen, november 2010

For nogle år siden fik jeg de første flasker med baby-orkidéer foræret - dengang 2 af de små flasker med omkring 5 små "Flaschenbabies" , som de på tysk blev kaldt, i hver - en Vanda-hybrid og en Cattleya-hybrid. Småplanterne blev plantet ud på forskellig vis og vandet efter medfølgende forskrifter - men jeg fik ærligt talt ikke den store succes med dem. Kun en enkelt af de små frøplanter fra hver flaske har klaret den til idag - og de er endda ikke blevet ret meget større.
Det gik ellers rimeligt godt i starten - men pasning af de små, sarte ungplanter fra flaskerne er tydeligvis noget, der ikke altid og under alle forhold er så ligetil, som man skulle tro. Jeg mistede flertallet af planterne én efter én i løbet af det første ½ år.

Alligevel fik jeg øjnene op for, at dette, at få de små flaskebørn til at vokse frem, er et ekstra spændende element i orkidé-passionen, så især i det forgangne år har jeg løbende anskaffet mig et efterhånden pænt antal nye flasker, når lejllighed har budt sig.
Internethandel på Ebay har været vejen, og langt flertallet af mine flasker er kommet fra de tyske leverandører. Kun enkelte gange har der været problemer med forsendelserne - og de er efterfølgende blevet løst til alles tilfredshed, så det er en måde at udvikle samlingen på, jeg kan anbefale alle! interesserede!
Der er sådan set normalt tale om en internet-auktion, hvor der løbende udbydes flasker (og planter), der sædvanligvis aldrig bliver udbudt til salg via de normale kanaler. Du kan byde med på auktionen - eller i nogen tilfælde bare købe planter til en fast pris.
Man skal bare være opmærksom på, at der også er mulighed for svindel, som jeg har skrevet om på "Sidste nye" siden for nogen tid siden - og for nyligt opdateret.

Jeg har eksperimenteret en del med, hvordan jeg kan få få de små planter til at trives - og det har ikke altid været let!
Det lader omsider til at lykkes i de fleste tilfælde, men det har bestemt ikke været uden betydelige tab undervejs!

Det kan med andre ord også være en ret bekostelig passion - ikke mindst hvis man også samtidig udbygger samlingen på mere vanlig vis. Et muligt fremtidigt plads-problem, hvis alt lykkes, er endu ikke trådt frem for mig - men det skader selvfølgelig ikke at tænke over det på forhånd, før man går igang med dette ekstra element i passionen!
Endnu lader jeg mig dog ikke hæmme af skræmmebilleder af et behov for et mega-stort og dyrt opvarmet drivhus, som fruen har nævnt som en (attraktiv/utopisk/urealistisk) udvej - for ville det egentlig ikke være ret fantastisk?
- Eget orkidé-gartneri? .....
- Det er nu ikke, hvad jeg har i tankerne - men drømme er toldfri!

Phalaenopsis species er jo min største interesse, så de fleste af mine flasker har indeholdt diverse arter og former, men der har også været enkelte Vandae - som Vanda coerulea, - coerulescens og - denisoniana, samt Acampe ochracea, Aerides krabiensis og Rhyncostylis retusa. Faktisk har det vist sig, at Vandaceae åbenbart generelt er relativt taknemmelige at have med at gøre - men det er også et tålmodigheds-arbejde, da der angives at gå 5 år eller mere, før man kan forvente at se de første blomster! Flertallet klarer sig fint i kurve med barkflis og trækul og evt. en lille smule spaghnum-mos - eller simpelthen monteret på grene, kork eller kokos-skaller.
Vanda coerulescens er dog hos mig tydeligt vanskeligere end de andre - flertallet af planterne har jeg desværre allerede mistet; ret ærgerligt, når man nu véd at netop denne art er tiltagende sjælden - hvis ikke ligefrem udryddet, som mange mener - i naturen i Thailand.

Jeg havde også købt flasker med Chilochista lunifera og - viridiflava, som klarede sig særdeles fint de første 3-4 måneder - men disse løvfældende planter tabte efter nogle måneder 'planmæssigt'  bladene - og gik næsten alle under min 3 ugers sommerferie efterfølgende til, hvor der var afløser på til pasning af samlingen - men hvor der ikke blev vandet flere gange om dagen, som jeg altid selv gør i varme perioder - så bare én plante af hver overlevede!
Noget skuffende, må man sige! Jeg burde selvfølgelig have præciseret overfor ferie-afløserne, at planter uden blade ikke nødvendigvis er døde - så de blev sandsynligvis ikke vandet, når de andre blev, og gik derfor næsten alle til. Jeg bebrejder således kun mig selv for dette ærgerlige tab.
- Jeg må vel prøve igen ved given lejlighed.

Jeg begyndte i starten med  selv at købe flasker med Phalaenopsis violacea og Phal. cornu.cervi 'Red' over Ebay - de store flasker med over 25 småplanter i hver.
Flaskerne ankom med planterne i fin stand, og hovedparten blev plantet ud i compots i fint barkmix og Greenmix, mens enkelte af de største planter blev monteret på kork-plader. Jeg har altid foretrukket at forsøge med flere forskellige løsninger. Flaskebørnene blev som anbefalet dagligt vandet med min spray-pumpe to gange dagligt, så de kun lige nåede at tørre ud mellem disse vandinger, som det blev anbefalet.
Fra begge flaskerne stod jeg med en enkelt skravlet lille baby-plante tilbage, som der ikke var plads til i de forskellige kompots - så den ene lagde jeg bare ovenpå en mostilgroet underskål med en Bulbophyllum, mens den anden blev lagt ovenpå noget levende spaghnum-mos, indsamlet i en nordsjællandsk højmose.
Disse første forsøg med Phalaenopsis flaskebørn endte katastrofalt for mig - det var dyre lærepenge - og besynderligt nok har kun netop de to skravlede småplanter overlevet til idag, hvor de begge vokser fint!
På den anden side var det stof til eftertanke. Hos mig viste Greenmix til flaskebørnene sig at være en hurtig og sikker død - og barkmixet var ikke meget bedre. Også de monterede planter gik hurtigt til - jeg kunne ikke forhindre de små planter i at tørre for kraftigt ud i udestuen.
Der skulle tænkes!

De to skravlede småplanters overlevelse havde det til fælles, at de var lagt på levende, frisk mos - ganske vist af vidt forskellige slags.
Levende og frisk mos er altid let fugtigt, men også luftigt - og det er i bund og grund ofte det, epifytisk levende orkidéer i naturen lever af i de tropiske og subtropiske regnskove. Det tænkte jeg, at man må kunne udnytte i større stil.

De næste Phal.-flasker plantede jeg derfor ud ganske utraditionelt, ved at sætte de største planter i enkelt-potter (øl-bægere) eller i kompots med leca til SH-dyrkning, som jeg allerede havde haft gode erfaringer med til nyindkøbte småplanter. Jeg lavede nogle bægere med plads til 6-10 småplanter i leca - og for første gang kunne jeg få langt de fleste planter til at overleve og vokse fint! Mit tab af småplanter blev reduceret til kun omkring 10 - 20 % - så jeg bruger stadig denne metode.

Jeg har også forsøgt mig med Vandae på denne måde - men det går slet ikke. Jeg fik desværre aflivet et par fine, livskraftige planter på bare et par uger - men til de fleste Phalaenopsis har det indtil videre fungeret fint. Konstant let fugt og rigeligt med luftskifte omkring de små planters rødder er godt til de fleste Phalaenopsis - men konstant fugt slår Vandae ihjel - de skal tydeligvis tørre helt ud imellem vandingerne.
Til dem er bark og trækul i en kurv langt at foretrække - men selv leca i en kurv kan fungere fint, når blot planterne overbruses et par gange om dagen og får lov til at tørre helt ud mellem vandingerne

Siden har jeg eksperimenteret mere med det mos-tilgroede Greenmix - og efterfølgende i stedet Grodan-pladerne, der også er et mineralulds-produkt fra Rockwool.
Mange er ret negative overfor disse produkter, men det mener jeg er en stor fejltagelse.
Disse produkter har efter min opfattelse nogle fordele i mange henseender - men så afgjort også nogle begrænsninger, hvis man ikke kender dem godt nok og ikke anvender dem rigtigt.
Anvendt som nedenfor følger, vil man opleve, at den golde mineraluld alligevel kan gavne og vænne vore små-planter fra flasken med minimale tab!!

I stedet for at hænge Godan-pladerne op, som Hans i Orkidégartneriet gør, fordi det virker for ham, lægger jeg dem nu i stedet i flade skåle, gerne ovenpå et lag leca, således at jeg let kan holde pladerne konstant fugtige ved at der altid står vand imellem leca'en i bunden - og så kommer mosset pludsligt helt af sig selv - og planterne trives og vokser!
- Hurtigere, hvis skålene/bakkerne har lidt høje kanter (10-12 cm), da pladerne så tørrer langsommere ud på overfladen, har det siden vist sig.
De fleste af mine nyere bakker har lavere kanter end det, så der tager mos-overvæksten noget længere tid i udestuen. Pladerne overgror på kort tid på bordet under automatvandingen i drivhuset, så de er klar til tilplantning, hvis det er det, man ønsker før udplantning.

Jeg havde købt en ny flaske Phal. cornu-cervi 'Red', og næsten alle planterne blev sat på en Grodanplade i en højvægget (ca.10 - 12 cm høj over pladen) bager-bakke i aluminium, hvor den på en månedstid blev overvokset med mos - og indtil videre har alle planter overlevet og vokser godt til - selv de mindste, som man normalt ellers med sikkerhed ikke får til at overleve - ikke mindst fordi de fleste dyrkere simpelthen ville kassere de små skravl!

Altså en super-velfungerende Grodanplade-compot!
Jeg havde også købt en lille flaske af den ganske sjældne Phal. cornu-cervi var. chattaladae x Chinainthorn - altså en tilbagekrydsning af en chattaladae til selveste type-planten, som varianten er beskrevet ud fra. Desværre var flasken så gennemrystet under transporten, at de stadig alt for små planter til at komme ud af flasken, simpelthen ikke havde substrat omkring rødderne, så de voksede slet ikke i 3 måneder i flasken. Jeg valgte derfor at tage de 10 små bitte planter ud og sætte dem på Grodan-plade. Efter ½ år levede de alle og var begyndt at vokse - indtil jeg her i det sene efterår en morgen bemærkede en stille smasken fra bakken bag mig i udestuen - og så en fed kældersnegl, der havde ædt så meget af planterne, at jeg desværre nu kun har 3 tilbage!
Sneglen må være kommet ind med de potteplanter fra haven, som skulle reddes fra nattefrosten - og det kostede altså 7 af mine dyrebare "flaschenbabies" deres fremtid!
Mine Gastrochilus obliquus havde indtil da også været helt uden tab i bakken - men sneglen nåede også at æde en håndfuld af disse også ret sjældne småplanter, der angiveligvis har været væk fra markedet i mange år. Der er heldigvis stadig en del af dem i fin stand på compot-pladen.

Siden har jeg plantet Phal. amboinensis var. flavida, Phal. phillipinensis, Phal. schilleriana,  Phal. pallens, Phal.equestris. var. Ilocos 'orange lip', Phal. honghoensis, Phal. deliciosa, Phal. lowii og Phal. wilsoni på Grodan-plader, og flere af dem har jeg endnu ikke mistet nogen småplanter af - mens f.x. Phal. pallens, der ikke normalt anses som vanskelig, af uransagelige årsager ikke klarer sig særligt godt, og også Phal. lowii er jeg lidt bekymret for (den art har jeg altid haft problemer med at holde i udestuen - form. pga. temperaturen). Ca. halvdelen af planterne er gået til indtil videre - måske er det bare timingen - altså årstiden til udplantning, der ikke er i orden.
Det er jo sent efterår, og planternes vækst står naturligt på vågeblus - men hvorfor har de andre arter så ikke noget problem?

Phal. wilsonii har jeg altid haft problemer med, og har mistet 3-4 velvoksne planter over årene - men denne gang ser det ud til, at jeg har fundet måden at dyrke dem på under mine forhold - på Grodan-plader!
Vi taler her om flaskebørn i den seneste omgang - men flere af dem er allerede så store som de blomstrende planter, jeg tidligere har købt - og de vokser frodigt og godt - i modsætning til mine tidligere planter, der efter kort tid begyndte at skrante og hurtigt gik til.
Det kan næsten ikke være et tilfælde - Grodanpladens evne til at holde fugt tilbage er tydeligvis et bonus for Phal. wilsonii.
Jeg vil ikke undre mig, hvis de allerede blomstrer næste år - men det vil selvfølgelig vise sig, når tiden kommer.

Mine nye Phal. deliciosa flaskebørn - købt under navnet Kingidium phillipinensis, hvilket som bekendt er ukorrekt - er et lidt specielt problem, idet planterne i flasken var usædvanligt store og i fin form, da jeg i slutningen af september modtog dem.
Ugen efter var der noget galt, idet alle rødderne i flasken var blevet kedeligt misfarvede og klare/brune at se på, i stedet for de hvide, grå, grønne og saftige ugen før, så jeg måtte have dem ud hurtigst muligt. Måske havde flasken alligevel været for kold under forsendelsen?

Langt de fleste rødder var simpelthen døde, men jeg satte dem ud på en Grodan-plade alligevel, da bladene på de fleste stadig så fine ud. Indtil videre lever de næsten alle, her et par måneder senere. Der er tydeligvis stadig liv i planternes vækstpunkt, så der er da håb om, at der dannes nye rødder og planterne overlever.
Indtil videre er der ingen tegn til ny rodvækst - men bladene er der stadig, fine og grønne, så forhåbentlig redder jeg i det mindste en del af af planterne. Jeg har de fleste af dem under LED-growlights, i håb om at det øger deres chancer for overlevelse. Sjovt nok ser de få planter, jeg har sat i et groft barkmix, også ud til at klare skærerne med de mistrøstige rødder.
Jeg monterede to på en birkegren - den ene på en lille klat mos, som normalt anbefales; den anden direkte på grenen uden noget andet. Den med mos er forlængst gået til - mens den med nøgne, døde rødder stadig har levende, friskt grønne og saftspændte blade - underligt!
- Desværre holder det jo nok ikke i længen - men jeg må vel anstændigvis give planten chancen.

Cirka en måneds-tid før sommerferien besluttede jeg mig for at købe nogle flasker vinterhårdføre frilands-orkidéer hjem fra Belgien.
Jeg bestilte Cypripedium calceolus, Cypr. kentuckyensis og Cypr. parviflorum var. pubescens hjem - men var ikke forberedt på, at der gik 3 uger før de ankom - så bare 3 dage før vi skulle rejse dukkede 3 plastikposer med de meget spinkle rhizomer op - endnu ikke egentlige planter!
Ikke de forventede flasker med planterne i et vækstmedie - men bare de nøgne rhizomer. Og mange af dem - 40-50 i hver pose!
Jeg havde ingen muligheder for at få skaffet de anbefalede vækstmedier til udplantning, inden vi skulle rejse - og i plastposerne var det også åbenlyst, at rhizomerne ikke ville have en chance for at overleve - selv i køleskab. Jeg måtte finde på et alternativ til de medfølgende anbefalinger!  

Jeg valgte derfor at lægge en del af rhizomerne ud på Grodanplader og dække med et tyndt lag henholdsvis Greenmix, skarp leca, bakkegrus og alm. leca - simpelthen for at kunne lære noget af det her. Resten blev lagt i leca-bægere til SH-dyrkning - noget skulle jeg jo gøre. Der er idag massevis af spirer rundt omkring - så det lader til, at mine idéer ikke var så tossede endda.
Så må vi så se, hvordan de små kommer igennem vinteren!
Jeg skal iøvrigt tilføje, at man jo ikke kunne se det mindste tegn på liv i bægerne med leca efter de 3 ugers sommerferie, så jeg vendte af nysgerrighed indholdet af den ene leca-compot ud - og konstaterede samtlige rhizomer i fin form, trods sommerheden! SH-princippet virker også her!
På Grodan-pladerne kunne man allerede da se enkelte spirer komme op gennem bakkegruset, den skarpe leca og greenmix'et - men ikke igennem leca'en på pladerne, hvor laget jo også er meget tykkere, så det undrer ikke.

Siden er der ikke sket meget - det er jo sent efterår, så først til foråret ser vi, hvordan disse eksperimenter går.
De vinterhårdføre Cypripedium skal have kulde og frost for at kunne udvikle sig det næste forår - det man kalder "vernalisering" - men en form for vinterdække skal de jo nok have i det uopvarmede drivhus før frosten for alvor kommer.
Jeg har ikke besluttet mig endnu, om det skal være en isolerende vintermåtte, eller et lag løv fra skoven .... .

Er det så dyrt, at købe flasker og skulle vente og dyrke planterne i årevis før de bomstrer?
- Ja!
- Og nej!
En hel flaske koster som regel det samme eller mindre (afhængigt af art/hybrid), som du skal give for én voksen plante, der er klar til at blomstre.
Du får således i stedet f.ex omkring 25-30 planter, som du selv må dyrke frem til at kunne blomstre, for samme pris som en enkelt blomstrende plante kan købes for her i landet - men så må du vente på at planten bliver voksen og blomstrer - så det kræver tålmodighed!
Det giver også en udfordring og muligheden for at opleve den store tilfredsstillelse, der er at se det hele lykkes!
Det er forventningen om dén oplevelse, der får mig til at prøve det her!

- Det er jo den slags forventningens glæde, der holder det hele kørende!

Tab skal man som ovenfor nævnt også altid tage med i beregningen - selv om der måske er 25 planter i flasken, er det langtfra altid, at man får dem alle til at blomstre.
Måske får man ingen igennem ..... !
Når vi taler om de vinter-hårdføre Cypripedium-rhizomer, jeg købte, så er prisen for bare én voksenplante i året 2010 her i landet omkring 800 dkr i en planteskole!
- Når man selvfølgelig må regne med et vist spild, så forekommer prisen på omkring 20 dkr. pr rhizom rimelig - men det er selvfølgelig også lidt af en satsning!
- Ikke mindst fordi jeg købte 3 forskellige .... - ialt næsten 150 rhizomer
- Av min arm, hvis det ikke lykkes!

Jeg glæder mig til foråret af mange grunde - men absolut ikke mindst til at se, hvordan mine Cypripedium-babies klarer sig efter vinterens frost!
Inden da vil jeg forhåbentlig nok allerede se de andre småplanter begynde den nye sæson's vækst - og måske kan der allerede være nogle af dem, der snyder statistiken og blomstrer!

- Man kan jo altid håbe!