Prosthechea trulla  - (syn. Prosthecea cochleata var. cochleata -  Anacheilium trulla - Epidendrum lancifolium)


   



Copyright ©
Kenth Esbensen


24.06.07: Jeg købte denne her dejligt duftende plante under navnet Epidendrum lancifolium hos Orkidéhuset - men ved søgning på internettet har jeg haft lidt besvær med at finde billeder, der kunne bekræfte, at det er tilfældet - da der tydeligvis hersker stor forvirring, idet billeder, der ligner min plante, både kan findes under navnet Encyclia fragrans og Encyclia baculus - mens de fleste billeder af de to arter alligevel af oplagte årsager afviger en del fra min plante! Faktisk har mange opfattet den som værende synonym med Prosthechea (Encyclia) cochleata - men det er faktisk heller ikke helt korrekt!
Jeg fandt de bedste billeder af en plante svarende til min under navnet Anacheilium trulla - som er synonymt med netop Epidendrum lancifolium og Encyclia lancifolium - og det er igen synonymt med KEV's betegnelse Prosthechea cochleata var. cochleata!
Arten, der stammer fra Mexico, er meget nærtstående Prosthechea cochleata, men er generelt mindre og har kortere sepaler og petaler, samt en tydeligt blegere læbe end denne. Den skulle i modsætning til P. cochleata ikke blomstre året rundt, men kun sommer og efterår. Indtil videre blomstrer min plante fra 2 skafter - og der er 3 mere på vej!
Arten er sammen med P. cochleata ophavet til den kendte hybrid Prosthechea Green Hornet, som ses efterfølgende.