Angreacum sesquipedale


 



Copyright ©
Kenth Esbensen


16.02.10: Omsider første blomstring her hos mig - planten har ellers været stor nok i flere år, og først sidste år satte den første blomsterskud, der imidlertid pludlsig visnede hen uden at knopperne var begyndt at udvikle sig. Til gengæld er det nu en imponerende blomst med den over 30 cm. lange spore. Denne orkidé fra Madagaskar kaldes også Darwin's orkidé - ikke fordi det var ham, der opdagede den - men fordi han efter at have set de enorme blomster med de lange sporer, der dufter om natten, i sin tid forudsagde, at der måtte findes en indtil da  ukendt natsværmer, der kunne rulle en op til over 40 cm lang snabel ud for at kunne suge nektaren fra dybet i den lange spore. Han blev dengang rent til grin - men han havde ret, og den ny natsværmer-art blev beskrevet adskillige år senere.