Ordliste:


Forkortelser:
Ascocenda Asc.
Brassia B.
Brassolaelio-cattleya Blc.
Cattleya C.
Cymbidium Cym.
Dendrobium D. el. Den.
Laelia L.
Miltonia Milt.
Oncidium Onc.
Phalaenopsis Phal.
Phragmipedium Phrag.
Paphiopedilum Paph.
Pleione Pln.
Species / = art sp.
Sophronitis Soph.
Tolumnia Tlmna.
Vanda V.

Se resten af de registrerede forkortelser her
Der kan man også se, hvad de forskellige typer hybrider er lavet ud fra.

 

Navngivning:

En orkidé har et slægtsnavn på latin, der altid skrives med stort - f.ex Phalaenopsis - og et arts-navn, hvis det er en naturligt forekommende, såkaldt botanisk art. Artsnavnet skrives med lille forbogstav.
Botaniske arts-navne skrives desuden i kursiv - f.ex Phalaenopsis equestris.
Hybriders artsnavne skrives altid med stort - og ikke i kursiv - f.ex Paphiopedilum Pinnochio. Af og til skrives i stedet, hvilke forældreplanter der er ophav til hybriden - i nævnte tilfælde således Paph. glaucophyllum x primulinum. En del hybrider er ikke blevet officielt registrerede, så de angives altid med forældreplanternes navne.
Når der krydses på tværs af slægter, sammensættes slægtsnavnet af de pågældende slægtsnavne - f.ex som i Asconopsis, der er en krydsning af en Ascocenda med en Phalaenopsis.
Hvis der er mere end 4 forskellige slægter involveret i en ny hybrid, får de nye planter deres helt eget slægtsnavn, der ender på -ara - som f.ex Vuylstekeara.
Samme krydsning kan give planter af vidt forskelligt udseende. Specielt vellykkede eksemplarer af en bestemt krydsning vil ofte blive registreret under et særligt kaldenavn og siden formeret ved kloning, der så angives i anførselstegn - som f.ex Ascocenda Princess Mikasa "Saphire".
Både indenfor de botaniske arter og indenfor hybrider, kan der optræde farve-varianter. Disse angives efter navnet - f.ex Phal. equestris var. alba.

Mange orkidéer kendes under flere forskellige navne - nogle har ligefrem igennem årene fået talrige forskellige navne! Disse mange navne kaldes synonymer - ofte forkortet syn..
Synonymerne er opstået dels på grund af, at forskellige biologer i forbindelse med beskrivelsen af arterne, da de blev opdaget, har navngivet dem forskelligt - og nogen anerkender siden ét navn og andre et andet. Der ud over, så er der mange planter, der igennem årene har måtte skifte plads i systematikken, efterhånden som man får mere klarhed over slægtskaberne planterne imellem - f.ex som når de tidligere såkaldte equitante Oncidium nu regnes for at være en selvstændig slægt ved navn Tolumnia.
Alle disse ændringer i navngivningen af de forskellige planter foregår til stadighed - så derfor ses der meget ofte forskellige navne for samme plante. F.ex. hed Ondontocidium Wildcat tidligere Colmanara Wildcat - og de øvrige Colmanara hedder idag således Odontocidium
De sidste nye anerkendte navne kan findes i WildCatt Database, der opdateres 2 gange om året.

Dendrobium nobile hybrid #4.

En vildtvoksende, lithofytisk bulbophyllum fra Koh Chang, Thailand.

Zygopetalum Kiwi Choice.

Den "skarpe ende" af Phal. Culiacan.

Oncidium Twinkle 'Red Fantasy'.

Efter en ferie fandt jeg denne Phalaenopsis pulcherima alba svært angrebet af uldlus - en af de pestilenser, der kan gøre stor skade på planter og blomster. I dette tilfælde var dén blomstring færdig!

A
Agar:
Dette bruges som geleringsmidel i de næringsberigede vækstmedier, der anvendes til både frøformering og meristemformering af orkidéerne under helt sterile forhold.

Autoklavering:
Sterilisering ved opvarmning under tryk. Det anvendes til at sikre, at de flasker og voksemedier, der anvendes i laboratorierne til frø- og meristemformering er helt uden forurening fra bakterier og svampe, der ellers vil ødelægge kulturerne.
På hobbyplan kan det gøres med en god trykkoger.

B
Bag-bulber:
Betegnelsen for de ældre bulber, fra de forrige års vækst, der sidder tilbage som vand- og næringsreserve for planten.

Blomsterblade:
De 6 blade, der i et indre og et ydre sæt à 3 danner orkidéens blomst.

Blomstrings-gødning:
Med særlig gødning på rette tidspunkt kan man efter sigende stimulere anlæggelsen af nye blomsterskafter. Sådan en gødning skal have et relativt højt indhold af fosfor og naturligvis et afbalanceret indhold af mikro-næringsstoffer. Fex en 3-12-6  eller en 6-30-30 NPK gødning

Bulber:
De opsvulmede fortykkelser af stænglen, som mange orkidéer bruger som vand- og nærings-reserve.

C
Callus:
1) Fortykkelse - ofte efter heling af en skade.

2) I orkidéformeringen bruges det også om den vævsklump, der starter udviklingen til en selvstændig plante ved meristem-formeringen.

3) Callus er også betegnelsen for en, to eller 3 prominenser mellem læbens 3 segmenter hos f.ex Phalaenopsis. Er der to, kaldes det biserate colli, og er der 3 kaldes de triserate. Calli's udformning er ofte værdifulde ved den nøjagtige artsbestemmelse.

Cirrhi:
De tynde tråde, der ses i de yderste hjørner af læben på en del Phalaenopsis-arter og hybrider - f.ex på Phalaenopsis stuartiana.

CITES:
International konvention, der bla. beskytter  vildtlevende orkidéer over hele Verden og sikrer mod ukontrolleret indsamling og handel med orkidéer.
Se mere på amerikanske Matt Pedersen's side her (på engelsk)

Coloratum:
En af de spændende typer af Maudiae-type Paphiopedilum. Den er ret farverig, men ikke så mørk som "Vinicolor", "peacock" og "Flame" typerne - men heller ikke så farveløs som "Alba"

Complex hybrids:
Dette er betegnelsen for hybrider mellem planter, der i sig selv også er hybrider - og af og til går disse krydsninger mange generationer tilbage - helt op til 20 - 25 led! Det vil sige, at de komplexe hybrider kan have meget sammensat genetisk materiale, hvilket som regel betyder, at der er tale om meget livskraftige planter.

Com-pot:
Dette er en forkortelse af "Community-Pot" - hvortil de små, nye orkidéplanter plantes ud fra de sterile flasker eller bægre, så de dels kan hærde af og tåle at blive selvstændige, og dels vokse sig store nok til at kunne klare sig i hver sin egen, individuelle potte. Også de helt små orkidéer hader at have for god plads - så hellere mange sammen, så de små planter kan støtte hinanden lidt. Fordi de små planter står tæt, er de mindre sårbare mod bla. udtørring - som ellers kan slå planter i denne størrelse ihjel på mindre end en time!
Ofte plantes omkring 25 småplanter ud sammen i disse bakker/potter.

D
Diploid:
Normale planter (og dyr) har hovedparten af deres arveanlæg placeret i kromosomerne. Kromosomernes antal varierer fra art til art, og de er normalt ordnet i par - et sæt fra hver af forældrene. Når planterne således har 2 sådanne sæt, kaldes de for diploide - hvilket er det normale. For nemheds skyld skrives ofte blot 2N.

E
Epiphytisk:
Langt de fleste af de subtropiske og tropiske orkidéer vokser oppe i træer - men er ikke snyltere! De nyder blot gode af de særlige forhold med masser af lys og luft og som regel alligevel høj luftfugtighed
- men uden direkte sollys, der ville svide deres blomster og blade.

F
Flaske:
Når man skal frø- eller meristem-formere orkidéer, skal det ske under helt sterile forhold, så ikke bakterier og svampe (mug) tager overhånd inden der overhovedet vokser planter frem.
Derfor udsås på et vækstmedium i sterile flasker - og når der så efter adskillige måneder vokser små planter frem og pladsen bliver for trang, så plantes der som regel om endnu engang til nye flasker - stadig under sterile forhold. Denne gang som regel 2 - 25 planter pr. flaske.
NB! En "flaske" kan sagtens være et plastic-bæger eller sågar et genbrugt og steriliseret marmeladeglas! Hovedsagen er, at de kan bruges til at dyrke de små nye planter frem under sterile forhold.

Fredning:
Alle danske og øvrige europæiske orkidéer er fredede i naturen! Det er således ikke alene ulovligt at plukke eller indsamle hele planter til haven eller drivhuset - men faktisk også at indsamle frøkapsler!
- Det sidste kom faktisk lidt bag på mig - og vil sikkert også overraske mange andre - men egentlig er det jo logisk nok!
En hel del af de også her i landet vinter-hårdføre orkidéer af bl.a. familierne Cypripedium, Dactylorhiza og Ophrys kan dog træffes hos specialiserede forhandlere - frøformeret i certificerede laboratorier og gartnerier - så man kan få fat i dem til sin have! Der er også lavet en del kunstige hybrider af disse planter - især en del baseret på nord-amerikanske arter.

Fruesko:
Det danske fællesnavn for orkidéer af slægterne Paphiopedilum, Phragmipedium og Cypripedium.

G
Genus
Betyder slægt eller under-slægt. I flertal hedder det genera.

GreenMix for Orchids:
Dansk fremstillet  mineralsk voksemedium på basis af såvel vandsugende som vandskyende stenulds-granulat af bjergarten diabas, blandet med Perlite og lignit. Dette giver et luftigt voksemedium, der tilgodeser planternes krav om luft til rødderne, samtidigt med at det holder godt på vandet, så planten altid står i et fugtigt miljø.

Grex:
Betegnelsen for en hybrid - enten naturlig eller en af de over 110.000 krydsninger, der er frembragt ved mere eller mindre bevidst avlsarbejde. Den første hybrid blev lavet i 1854 og siden har man registreret nye krydsninger i International Registration Authority for Orchid Hybrids, under Royal Horticultural Society (RHS) i England.
Omkring 3000 nye krydsninger bliver registreret årligt. Oplysninger om dem alle kan findes her.

Gødning:
Orkidéer har i forhold til de fleste andre planter et beskedent krav til gødning. Det betyder, at almindelig gødning ikke er velegnet til orkidéer - og hvis man anvender det alligevel, bør man kun anvende max. ½ vanlig dosis.
Bedst er egentlig orkidé-gødning. En standard-gødning som f.ex Pokon 20-20-20 NPK-gødning kan med fordel anvendes. Man kan dog også gøde mere nuanceret, ved at skelne mellem om man ønsker at fremme blomstringen eller den grønne tilvækst af de nye skud på planten. Se under Blomstrings-gødning og under Vækst-gødning.

Gøgeurt:
Stor europæisk slægt af jordlevende (terrestiale) orkidéer, hvoraf en del findes vildtlevende i Danmark.

H
Hvileperiode:
Mange orkidéer har efter blomstringen brug for en hvileperiode, hvor de kommer sig og lægger an til næste sæsons's blomstring. Sædvanligvis falder denne periode sammen med vintermånederne, hvor der ofte også er en lavere temperatur, hvor man holder sine planter.
Ikke sjældent er der imidlertid behov for et egentlig "hvile-eksil", hvor planterne står væsentligt køligere, end vi har lyst til at have i vore opholdsrum. Mange - som f.ex Cymbidium, Coelogyne og Encyclia vil have godt af et sommerophold på en passende plads ude i haven - uden direkte sol.

Hybrid:
En krydsning mellem forskellige arter - men eventuelt også en krydsning mellem forskellige andre krydsninger. Når det drejer sig om orkidéer, så er der ikke sjældent tale om krydsninger af forskellige arter ganske på tværs af slægter fra helt forskellige Verdens-dele - men også ind imellem talrige andre hybrider.
Der er eksempler på, at registrerede planter har 9 forskellige registrerede "forfædre" - eller endda mere!
Masser af planter sælges blot under slægtsnavnet - uden at der er nogen som helst oplysning om, hvordan den pågældende hybrid er lavet.
Der er helt faste konventioner om, hvordan primære hybrider mellem forskellige slægter skal navngives. F.ex: Ascocenda x Phalaenopsis = Asconopsis.

Hydro-kultur:
Langt de fleste orkidéer dyrkes i en vekselvirkning mellem hyppige vandinger og hyppige udtørringer - men når man anvender vækstmedier som GreenMix, så satser man på, at mediet til enhver tid indeholder en god balance mellem vand og luft - men uden at mediet nogensinde udtørrer. Det kalder nogen for 'hydro-kultur'.
Med hydrokultur skulle det kunne være muligt helt at springe planternes vanlige hvileperiode over - så de holdes voksende og blomstrende mere eller mindre hele tiden.

Hydroponics:
Det engelske ord for hydro-kultur. Det anvendes i stor udstrækning industrielt - både til produktion af grøntsager og blomster - der iblandt også orkidéer!
Ofte anvendes betegnelsen "Semi-hydroponics" - for en dyrkningsform, der ikke helt er hydro-kultur, men alligevel lidt. For eksempel ved dyrkning i leca i et højt, hullet bæger med vand stående i bunden, men hvor der ikke er andet end leca-nødderne selv, der kan trække lidt af vandet op imod rødderne. Til gengæld er der god drænage efter hver hyppige vanding - mens vandet i bunden altid sørger for fugtig luft omkring rødderne.

I
Intergenerisk:
I orkidé-sammenhæng er der ofte tale om hybrider imellem planter af forskellige slægter eller under-slægter - også kaldet genera. Disse intergeneriske hybrider kan af og til have arvemasse fra op til 5-10 forskellige slægter - og danner således også selv ofte nye genera! Sådanne nye intergeneriske slægter kaldes ved en hybrid med arvemasse fra flere end 4 genera et nyt navn, der ender på -ara.

In vitro:
Orkidéer kan i kultur stort set kun formeres under helt sterile forhold i flasker og glas. Det kaldes "In vitro" kultur.

In vivo:
Naturlig formering af orkidéer - som det foregår i naturen - er en overordentlig usikker affære i et plantehold. Det kræver nemlig, at frøene udsås på et passende medium, der er bevokset med nøjagtigt den rigtige skimmelsvamp, som kan forsyne det spirende frø med de sukker- og næringsstoffer, der skal til, for at det kan udvikle sig. Samtidig skal der være den rette temperatur og fugtighed - hele tiden! Desuden skal der ikke meget til, før andre svampe eller bakterier tager overhånd, så de små udviklende frø og protokorn alligevel går tabt.
Det ér dog gjort flere gange i orkidé-kulturens barndom - nogen gange på uhyre simpel vis - mens andre siden ikke har kunne opnå de samme gode resultater.

J

K
Keiki:
Hawaiansk ord for barn eller baby, og det bruges om de små sideskud med rødder, der kan komme på blomsterskafterne på f.ex. Phalaenopsis eller på stænglerne hos Dendrobium og Epidendrum. Når de har fået 3 - 5 cm lange rødder, kan de skæres fra og plantes i deres egen lille potte - eller monteres på en korkplade eller lignende.

Klon:
Mange orkidéer formeres ved vævsformering, så man fremstiller masser af genetisk helt ens planter. Dette kaldes en klon. Ofte benyttes også betegnelsen en 'sort' - og dens navn angives altid i anførselstegn.

Kokos-chips:
Det er ikke så få voksemedier, der som en hovedbestanddel består af dette materiale, som er fremstillet af den yderskal, der skal fjernes, før man kommer ind til kokosnødden. Det er som regel ganske groft snittet og giver derfor god luftighed til vækstmediet - men det omsættes som alle andre organiske produkter med tiden, så mediet bør skiftes ud.

Kompost:
Hyppigt kaldes de organiske vækstmedier for kompost - hvilket grundliggende er en misforståelse i langt de fleste tilfælde! Voksemediet til langt de fleste orkidéer bør jo netop helst ikke være  komposteret - hvilket vil sige nedbrudt! Alligevel hænger betegnelsen ved .....

Krydsning:
Forskellige nært beslægtede arter kan formeres med hinanden, således at man får pollen fra én art til at befrugte frøkapslen fra en anden art. De fleste vil være ufrugtbare, men nogen vil være frugtbare, så de kan formeres videre. Ikke mindst indenfor orkidéer er der ofte tale om krydsninger over adskillige generationer, der giver alle de forskellige hybrider, der i dag findes.

L
Labellum:
På dansk læben - det midterste og som regel nederste af de 3 inderste blomsterblade. Stort set altid det mest iøjenfaldende med kontrastfarve i forhold til sepaler og petaler - de to øvrige blomsterblade i den inderste ring og de tre i den yderste ring af blomsterblade.

LECA:
Ordet er en forkortning af "Lightweight Expanded Clay Aggregates" - og de fleste kender disse lette, oftest flydende "sten" eller "nødder", der oftest bruges i byggeriet, men som også bruges i planteavlen enten alene eller som en del af et vækstmedie. 
Der findes adskillige forskellige varianter, der varierer i både størrelse, form og overfladens karaktér og vandtæthed. Nogen vil være vandtætte og altid flyde ovenpå vand, mens andre vil kunne kvældes - og således altså indeholde en hel del vand - samtidig med, at der på grund af størrelsen altid er masser af luft imellem de enkelte "nødder". De sidstnævnte varianter kan anvendes til orkidé-dyrkning helt uden tilsætning af andet, idet de ved kapillær-virkning kan trække vand op fra et lavt reservoir i bunden af beholderen, så det bliver tilgængeligt for planternes rødder, der vokser i det luftige, men fugtige miljø i beholderens øvre del.

Lithophytisk:
En del orkidéer vokser i det sparsomme organiske materiale i klippesprækker. Andre foretrækker måske nok at leve i træer - men kan også træffes naturligt i veldrænerede klippesprækker. Begge dele kaldes lithophytisk vækst.

Læben:
Det midterste og oftest mest iøjenfaldende af de indre blomsterblade. Som regel har den en stærk kontrastfarve i forhold til de øvrige blomsterblade - og hos en del arter er den forsynet med hår, der også kaldes trichomer.

Luft:
Orkidéer kræver generelt en godt ventilleret vokseplads. Stagnerende luft og fugt giver mulighed for både råd og svampeangreb - og det kan ødelægge en ellers sund plante på rekordtid. En ventilator kan være nødvendig for at sikre et godt luftskifte i rum, hvor der ikke er megen almindelig aktivitet og færdsel.

Luftrødder:
De fleste epifytiske orkidéer har rødder, der hænger frit i luften, og de er lige så vigtige for planten, som dem, der er hæftet på træernes bark eller forankret i den smule kompost, den måske ellers vokser i i en grenkløft. Hos mange arter bidrager de også til fotosyntesen - men har navnlig betydning ved at kunne suge fugten ud af den omgivende luft.

Lys:
Generelt kan mange orkidéer næsten ikke få lys nok - men de kan ikke tåle direkte sollys! - Slet ikke i den lyse del om året - men selv om vinteren kan en stærk sol på få timer brænde bladene på en orkidé, der står ubeskyttet!
Derfor skal de fleste orkidéer stå så lyst som muligt - men uden at blive ramt at direkte sollys. Øst- og vest-vendte vinduer er derfor klart at foretrække frem for u-skyggede sydvendte vinduer.
I vinter-halvåret er tilskudslys ofte en stor fordel for planterne - formodentlig også selv om de er i hvileperioden!

M
Meristem-formering:
Dette er planteformering på højt plan - idet man under sterile forhold ved hjælp af specielle vækstmedier og væksthormoner kan få de almindelige planteceller til at dele sig og efterhånden udvikle sig til individuelle planter. Man kan således klone særligt fremragende planter i stort tal - uden at arveanlæggene ændres. Man får derfor principielt op til tusindvis af genetisk ens planter - alle mage til forældre-planten - som jo netop var udvalgt på grund af sine særlige egenskaber.
Meristem-formering kaldes også vævsformering.

Monopodial:
"Én-fodet" -
Orkidéer som Phalaenopsis, Doritis, Ascocenda og Vanda vokser kun i højden - lige op - og breder sig ikke ved sideskud. Dette kaldes monopodial vækst. Disse planter har ikke bulber eller pseudobulber, men oplagrer deres vand og næring i rødderne og bladene.

Montering:
Mange orkidéer kan med fordel dyrkes monteret på et stykke hængende kork, birkeris-knippe, klyner, bregnestok eller lignende, frem for i en urtepotte. Arter som f.ex Bulbophyllum og Coelogyne vil med tiden komme til at danne et tæt netværk af bulber og rhizomer, som helt kan omslutte den korkplade eller andet, man har monteret planterne på. Monterede orkidéer skal holdes fugtige ved hyppige overbrusninger - og eventuelt et dyp i ny og næ.
Planterne bindes simpelthen på korkpladen med f.ex fiskeline sammen med en plade levende mos, der vil hjælpe med til at holde på fugtigheden indtil orkidéen har etableret sig for alvor. Mosset vil samtidig gøre montagen mere dekorativ.

N
New Zealandsk mos:
Dette er rent faktisk tørret og sammenpresset sphagnummos, der ved fugtning udvider sig formidabelt. Det har en god vandbinding, hvorfor det ofte anvendes i mindre mængde i organiske vækstmedier.
Det anvendes også alene af mange asiatiske gartnere til at plante ungplanterne i.

Nodier:
Flere slægter - som Phalaenopsis, Phaius og Doritis - har disse "sovende øjne" på deres blomsterskafter, hvorfra sidegrene senere kan udvikle sig og sætte flere blomster. Disse nodier kan også bruges til formering af planten i begrænset antal.
Nodier findes også på eller under bulberne hos Cattleya og Dendrobium.

Novelty hybrids:
Dette er betegnelsen for krydsninger, hvor en hybrid krydses tilbage til en botanisk art. Det bruges ofte i Paphiopedilum-avlen, hvor man på denne måde som regel opnår meget spændende egenskaber hvad angår blomsternes form og farver. Til gengæld kan disse hybriders frugtbarhed variere - og nogen kan slet ikke formeres videre.

O
Ompotning:
Når en orkidé vokser ud af sin potte eller hvis et organisk medium efterhånden er nedbrudt og formuldet, så det bliver for kompakt, bør planten plantes om. Som regel vil det være hvert 2. - 3. år. Ved ompotningen fjernes alle døde rødder og planten sættes i en passende, ren potte med frisk voksemedium. Mediet bør presses lidt sammen, så planten kan stå af sig selv i potten.

P
Pelorisk:
Blomster, hvor side-petalerne antager næsten samme farver og form som læben, kaldes peloriske. Det kan give ret flotte, anderledes blomster - men kan også se ret kikset ud.

Petal:
De ialt 6 blomsterblade hos orkidéer sidder i en indre og en ydre krans af 3. Dem i den ydre ring kaldes Sepal'erne - mens dem i den indre kaldet Petal'erne. Den midterste af petalerne danner læben.

Pinie-bark:
En meget vigtig og ofte dominerende bestanddel i mange typer organisk vækstmedium, og det anvendes i stor stil i de kommercielle gartnerier.
Det findes naturligvis i flere fin-/grovheder.

Pokon:
Standard-gødning til orkidéer, hvor de foruden NPK i forholdet 20-20-20 også er tilsat div. nødvendige mikro-næringsstoffer.

Polnia:
Orkidéernes støv-dragere. De to kølle-formede støvdragere sidder med deres klæbeskive godt gemt under spidsen af central-legemet.

Polyploid:
Normalt har planter og dyr 2 sæt kromosomer - et fra hver af forældrene. Kun ét sæt går videre til afkommet ved almindelig kønnet formering, men ikke mindst når mennesket blander sig, sker det, at begge sæt fra en forælder går videre til afkommet, som derfor i stedet for 2 sæt nu har 3 eller flere. Det kalder man så for Triploid eller i tilfælde af 4 sæt Tetraploid - og så videre. For nemheds skyld beskrives denne ofte i stedet med 3N eller 4N.

Protokorm:
Orkidéers frø er ikke som andre blomsterfrø - for de indeholder ikke den nødvendige næring, der skal til at de kan spire af sig selv. I naturen sørger en mykorrhiza-skimmelsvamp, som orkidéen på den måde er afhængig af for at der er næring, så frøene kan spire. Disse næringsstoffer må ved kultur leveres af det næringsmedie, som frøene udsås på. Når frøene så efter 1 - 8 uger svulmer op og begynder at blive grønne, kaldes de Protokorm. Disse udvikler siden en egentlig spire.

Pseudobulber:
For at være ærlig, så har jeg lidt svært ved at finde ud af forskellen på pseudobulber og "rigtige" bulber - men mon ikke der er tale om forskellen på de tykke stængler hos f.ex Dendrobium, hvor der er blade på siderne af pseudobulben, og de "rigtige" bulber hos bla. Bulbophyllum, Miltonia og Encyclia, hvor bladene udelukkende sidder i toppen og evt. ved basis?

Q

R
Raceme:
Blomster-stilken - også kaldt skaftet - kaldes ofte raceme - eller "inflorescense" eller "spike" - i engelske kilder.

Regnvand:
For de fleste det eneste rigtige at vande orkidéer med! Selv om man indsamler sit regnvand fra tage i vore større byer, så er det  stadig "blødt" vand, der har et beskedent indhold af kalk og andre salte, som kan skade vore planter.
- Måske kan det vise sig at være lidt til den sure side - men det kan afhjælpes med et tyndt lag Dolomit-kalk oven på mediet til f.ex Paphiopedilum, der foretrækker dette.

Rhizom:
Rodstokken, der forbinder bulberne. De kan være mere eller mindre fremtrædende hos forskellige arter og slægter. Hos f.ex mange Coelogyne er de meget lange og kan være meget smukke.

Royal Horticultural Society:
Det er det engelske kongelige haveselskab, der varetager den internationale registreringen af alle de forskellige orkidé-hybrider og -kloner, der er blevet lavet igennem årene. Der kommer ca. 3000 nye hybrider og kloner til hvert eneste år! Her kan man således finde alle navnene og hvilke planter, der er krydset for at få de bestemte hybrider og kloner. Man kan således i princippet lave sine egne kopier af hybriderne - men ikke af klonerne!

S
Sander's List of Orchid Hybrids:
Dette er listen over alle de forskellige hybrider, der bliver registreret i "Royal Horticultural Society" - med alle tilgængelige informationer om hybridernes tilblivelse - det vil sige informationer om alle "forfædre" til den pågældende hybrid - og hvem, der først registrerede den.

Saprofytisk:
En saprofyt er en snylter. F.ex mange svampe vokser i træer - og lever af træet som en snylter, så det ødelægges. Bl.a. mistelten vokser også oppe i træer - og sender sine "rødder" ind i træernes véd - men snylter alligevel ikke, men lever tværtimod i symbiose med træet ved at "bytte" sukkerstoffer (energi) med mineraler fra træet, så de to planter dermed hjælper hinanden - indtil misteltenene måske en dag trods alt bliver så dominerende, at træet alligevel bukker under. Sker det, så dør misteltenen også - for den er afhængig af et levende træ.
Orkidéer er heller ikke snyltere - altså ikke saprofytter - selv om mange vokser oppe i træerne. Træerne lider ikke under at huse orkidéerne, da disse blot udnytter denne luftige, men dog alligevel som regel fugtige biotop.
Nogen gange kan en orkidé dog blive så stor og tung, at en gren knækker .... - det dør både grenen og ofte også orkidéen af - det sidste dog bestemt ikke altid. Om ikke andet for en tid, så kan orkidéen ofte leve fint videre, selv om den gren den sidder på dør og rådner.

Selfing:
Dette er frøformering, hvor man bestøver en plante med sin egen pollen. Det benyttes som hovedregel nødigt - som regel kun fordi man ikke kan skaffe en anden plante af samme art med lige så gode egenskaber - idet der er en ikke ubetydelig risiko for indavl, der kan give svage eller på anden måde ringe planter i afkommet. Med visse arter lykkes det simpelthen aldrig - og ved andre kun en sjælden gang - mens andre igen er lidt lettere at have med at gøre.

Semi-hydroponic:
En dyrkningsform, der har vist sig særdeles anvendelig til orkidéer af mange slægter. Den går ud på, at planten dyrkes i et medie, hvori der altid står vand i bunden, så det fra dette reservoir kan suges op i resten af mediet, så dette altid er let fugtigt, men også meget luftigt. Mineralske medier som leca, perlite og Greenmix er særligt egnede til denne metode. Det er vigtigt, at der vandes så passende ofte, at reservoiret i bunden altid er fyldt med vand. I modsætning til, hvad mange ville forvente, så vokser orkidéernes rødder ofte helt ned i vand-reservoiret - og lever i bedste velgående, selv om de hele tiden er i vand!

Sepal:
De ialt 6 blomsterblade hos orkidéer sidder i en indre og en ydre krans af 3. Dem i den ydre ring kaldes Sepal'erne - mens dem i den indre kaldet Petal'erne. Den midterste af petalerne danner læben.

Skaft:
Betegnelse for plantens blomster-stængler.

Sommerfugle-orkidé:
Det danske navn for Phalaenopsis og div. hybrider. 

Spansk mos:
Har intet med mos at gøre - men er en rodløs, epifytisk levende Bromelia-plante fra Mellem- og det sydlige Nord-Amerika ved navn Tillandsia uesnoides, som er en meget prydelig følgeplante til vore orkidéer.

Sphagnum-mos:
kan findes levende i moser, hvor det er med til at danne de såkaldte 'hænge-sække', hvor man vil være på gyngende grund, hvis man betræder dem. Det er ikke altid helt ufarligt - men frisk sphagnum mos er fremragende at dyrke orkidéer i. Det siges at have både fungi- og bakteriostatisk virkning - altså hæmmer både svampe og bakterievækst i voksemediet. Normalt anvendes det ikke rent, men kun som en mindre del (20-30%) af et voksemedium. Det holder særdeles godt på fugtigheden i mediet.
NB! Når der i engelsk-sproget orkidé-litteratur tales om sphagnum, er der altid tale om mos som dette - og ikke det omsatte produkt, vi herhjemme kalder sphagnum! Det omsatte, brune produkt, vi tilfører vore surbunds-bede i haven hedder på engelsk 'peat'.

Species:
Videnskabeligt fagudtryk for art - ofte forkortet sp.. Det anvendes ofte om en plante, som man kun har slægtsnavnet på - f.ex Coelogyne sp. - indtil planten er nærmere identificeret.

Stigma:
Blomstens hunlige kønsdel - dér hvor pollen skal placeres ved bestøvning, for at der sidenhen kan dannes en frøkapsel.

Symbiose:
I naturen har alle orkidéer et "samarbejde" med en særlig skimmelsvamp på værtstræets bark eller i jorden omkring den, som orkidéens frø er afhængige af for at kunne spire. Denne mykorrhiza-svamp vokser ind i overfladen på frøene, som til gengæld fra svampen forsynes med sukkerstoffer og næringssalte, som den ikke kan undvære for at kunne udvikle sig.

Symbiotisk udsæd:
Man kan udnytte det faktum, at den svamp, som den enkelte orkidé danner mykorrhiza med, ofte er at finde omkring plantens rødder - og derfor man det af og til lade sig gøre at udså orkidé-frøene på voksemediet omkring moderplanten. Med lidt held vokser svampen ind i frøene og starter spirings-processen ved at forsyne frøet med vigtige sukker- og næringsstoffer. Det største problem her er risikoen for udtørring - og ikke mindst skadedyr, der hurtigt får ædt de spinkle protokorn.

Sympodial:
Orkider, der vokser til siden ved at afsætte nye bulber. Efterhånden kan mange arter dække ganske store arealer.

Synonym:
Mange orkidéer er kendt under flere forskellige navne - nye og gamle imellem hinanden. Disse forskellige navne for samme planter kaldes synonymer. Som regel skyldes de forskellige navne, at man har ændret artens placering i systematikken og dermed ændret navnet - men af og til er der tale om forskellige navne, der stadig hænger ved lige fra de første år efter arten er blevet beskrevet. Nogle anerkender én navn, andre et andet.

T
Terrestrial:
Planter, der bor på jorden (som de fleste) - også når vi taler om orkidéer. Alle skandinaviske og flertallet af andre europæiske orkidéer - og en del udenfor Europa hører til denne gruppe.

U
Uldlus:
En alt for hyppig pestilens i samlingen! Dette skadedyr kan på kort tid gøre det af med nye, spæde blade eller knopper - og ellers hodbare blomster falder på få dage, hvis uldlusene har slået sig ned og suger kraften ud af blad eller blomst. Ungplanter kan gå til på en uge eller 2.

Uvane:
Alt for mange køber orkidéer med fine blomster - og kasserer straks planten, når blomsterne falder. Det er en uvane - for langt de fleste orkidéer har også meget flotte blade, der pynter i vindueskarmen indtil næste blomstring.

V
Velamen:
På orkidéernes luftrødder er der et hvidt lag, der dels beskytter roden mod solforbrændinger og dels medvirker til at kunne holde ekstra godt på vandet, når det er der - så roden får ekstra tid at optage det. Velamen ligger simpelthen en smule fra den levende rods overflade, og mellemrumet kan så fyldes med vand, der så ikke løber af planten så hurtigt.

Vinicolor:
Den kraftigst farvede farvetype af Maudiae-type Paphiopedilum med spættede blade. Oftest er disse blomster meget mørkt røde - næsten indtil sort. Ofte kaldes typen blot "vini".
De øvrige typer er "album", "coloratum", "peacock" og "flame".
Der kendes også 'Vinicolor' varianter fra andre slægter - f.ex Phal. amabilis 'vinicolor', der har kraftig lilla farvning centralt i blomsten omkring collum og læbe.

Vækst-gødning:
Med en gødning med højt kvælstof-indhold (nitrogen), kan man fremme plantens grønne vækst og på passende tidspunkt stimulere væksten af nye skud. F.ex en 10-5-5 eller 30-10-10 NPK-gødning med de øvrige mikro-næringsstoffer.

Vækstlys:
Om vinteren har vi lige lovligt lidt lys i vore vindueskarme, og mange orkidéarter vil trives bedst med at få et tilskud af lys. Man kan bruge de dyre specielle drivhuslamper, der oven i købet også er dyre i drift (400W / m2) - eller man kan bruge de moderne lav-energi-pærer, der giver en tilsvarende form for lys. Hvis mine kilder ellers har ret, så skulle en 21W lavenergipære hængt 1 meter over planterne kunne dække 1 m2!
Det er første sæson, jeg prøver det her, så det bliver spændende at se, hvordan planterne reagerer.
Halogen-lys skulle angiveligvis være helt uden nogen som helst positiv virkning på planternes vækst.

Vævsformering:
Dette er det danske ord for meristem-formering, hvor man under sterile forhold på særlige vækstmedier kan producere nye planter fra små stykker af en ganske særligt attraktiv plante. Man får på den måde genetisk helt ens planter - en såkaldt klon.
Helt ens bliver de nu ikke allesammen, da man er nødt til at anvende kraftige plantehormoner for at få plantevævet til at danne nye planter. Det indebærer, at der ganske hyppigt optræder mutationer (ændringer i arveanlæggene), så der alligevel ind i mellem optræder afvigelser fra moderplanten. Mange af disse mutationer overlever ikke, men nogle gør - og det kan ind imellem føre til ganske overraskende planter.

W
Wildcattdata.com:
Den vistnok største database over alle orkidé-arter og -hybrider. Det er stedet, man søger efter alle tilgængelige informationer om både nye og gamle navne og alt om tilblivelsen af de tusindvis forskellige registrerede hybrider. Den kan købes over nettet på www.wildcattdata.com

X

Y

Z

Æ
Æv ...:
Den første tanke, når man opdager, at de lovende nye knopper en dag alligevel er faldet af .....

Ø
Øh .... :
Uafklaret reaktion på en vejledning om, hvordan man skal passe den nyindkøbte plante.

Øje:
Mange arter har de såkaldte "sovende øjne" på deres blomsterskafter eller på eller under deres bulber. Fra disse øjer kan der senere udvikle sig sidegrene med nye blomster. De kan også anvendes til vegetativ formering af planten. Øjerne kaldes også Nodier.

Å
Åh-nej:
Hyppigt udbrud, når man opdager, at man har kvajet sig!

Epifytisk voksende bulbophyllum fra Koh Kood, Thailand.

Ophrys incubacea / Aube, Frankrig, 2004

Coelogyne usitana

Denne dendrobium er én af dem, jeg ikke formåede at holde liv i efter en oppotning til GreenMix - uden tvivl fordi jeg holdt den for vådt i hvileperioden.

Et godt eksempel på en plante med flotte bulber: Epidendrum Green Hornet.

Epidendrum Ballerinae Fireball.

Phragmipedium Grande (Longifolium x Caudatum)

Hele 5 skafter og over 20 fantastiske blomster er der indtil videre på denne Phalenopsis, der har hele 3 læber i blomsten!

En Papheliopedilum maudiae på vej.

Oncidium ornithorynchis - såvidt jeg har kunne finde frem til.

Paphiopedilum lawrencianum x curtisii.