Det er naturen, der er ved at blive sjælden ....
 .... og derfor er orkidéerne truede i naturen, selv om der ofte er mange, de få steder, hvor den oprindelige natur stadig er uberørt!

Globalt set svinder den uforstyrede natur ind  - og ikke mindst i troperne er det en udvikling, der foregår lokalt hver eneste dag!
Årsagerne er mange - og selv om vor interesse for orkidéer er ramt af disse forandringer i form af internationale regler, der sætter begrænsninger for den frie handel af orkidéer Verden rundt, så har vi har kun en interesse i at naturen Verden over bevares - og at vi hele tiden kan drømme om, at nogle nye arter fra tid til anden vil dukke op.
Det sker løbende  - også i disse år - men mange steder er det allerede for sent, fordi den oprindelige regnskov har været væk længe!

- Det kan lige pludsligt ende - for klodens oprindelige natur svinder ind dag for dag! - Og selv om der er noget, der kaldes "natur-genopretning" bringer den slags tiltag næsten aldrig naturen tilbage i oprindelig tilstand!
Forsvundne arter planter og dyr kommer ikke nødvendigvis igen - og for planters vedkommende er det ikke engang sikkert, at man kan hjælpe til ved at gen-indføre planter fra andre opmråder eller fra kulturen til et område, hvorfra de er forvundet på grund af skovrydning - for hvis planten f.ex er afhængig af et særligt insekt til bestøvningen af blomsten, og insektet ikke også er kommet tilbage, så vil der jo aldrig komme frø og dermed mulighed for, at der kan genopstå en selvbevarende bestand!
De udplantede arter vil simpelthen igen forsvinde med tiden. Andre vil selvfølgelig så overtage - men naturen er langt fra kommet tilbage til sit oprindelige udseende.

Orkidéer Verden over er idag beskyttede af CITES imod illegal handel og indsamling - i et håb / en lidt naiv og tåbelig forvisning om, at man kan forhindre at mange arter simpelthen forsvinder fra naturen på grund af over-indsamling som resultat af efterspørgsel fra alle os orkidé-enthusiaster Verden over!

Tro det eller ej - du og jeg er sammen med alle de andre, der samler på spændende planter og dyr et potentielt problem for klodens bio-diversitet, hvis ikke man er meget påpasselig med ikke at skabe efterspørgsel på natur-indsamlede planter i vort tilfælde!
Folk som os har været ansvarlige for - og er det desværre til en vis grad stadigvæk - at planter og dyr ikke mere findes eller er truede i naturen rundt omkring i Verden!
- Det er et kedeligt faktum - og problemet er bestemt langt fra overstået endnu!
Det kan ikke blive ved uden betydelige tab for eftertiden - så vi er nødt til at forstå, hvordan vi kan undgå, at Verden også på den måde bliver et fattigere sted at leve.

Jeg har absolut forståelse for, at hvis regnskovene fældes af den ene eller anden (lovlige eller ulovlige) årsag, så vil der være lokale, der benytter chancen til at skaffe sig en ekstre indtægt ved at indsamle orkidéer fra de fældede træer og sælge dem - for de planter er jo allerede dødsdømte og går tabt, hvis de vel at mærke ikke bliver reddet på den måde! Problemet opstår, hvis den gode idé er så god, at man bagefter begynder at indsamle planter fra den intakte regnskov for stadig at have den indkomst - og det er dérfor, vi ikke må skabe et egentligt marked for natur-indsamlede planter!

Vi må være bevidste om, at de planter, vi køber, skal være formerede under kultur - på den ene eller anden måde. Det er mit klare indtryk, at dét er ikke noget problem for langt de fleste i vore dage. Jeg er helt på det rene med, at der af og til er planter på markedet, er er helt lovligt indsamlede fra naturen - f.ex fordi de er helt legalt indsamlet under netop skovrydning i forbindelse med vejanlæg eller andet. Planterne ville være gået tabt på anden vis, så derfor er der ind imellem planter på markedet af den årsag. Desværre rummer det også mulighed for svindel, idet der kan være en mulighed for et alibi her - selv om planten er illegalt fjernet fra naturen!
Ud over det er der problemet med fældning af regnskov for at skabe plads til olie-plantager - tilladelsen er givet af de lokale myndigheder - men er det i orden, at der udryddes eller sælges tusindvis at orkidéer på dén konto?
- Det er i alle tilfælde en handel, der kan skæppe ekstra i kassen til dem, der fælder regnskoven for at plante oliepalmer!
- Der er virkelig tale om et grå-zone-problem her - for det kan jo også være det, der kan hjælpe en fattig skovarbejder til at overleve!

Som det vil være de fleste bekendt, må man således ikke bare indsamle og hjemføre orkidéer, som det passer én - Washington-konventionen har meget stramme bestemmelser om, hvad man må og ikke må hvad angår planter og dyr - og det har de enkelte lande også. Således også Danmark, der naturligvis længe har været tilsluttet konventionen.
I forhold til den øvrige befolkning på jorden er vi 'orkidioter' måske ikke ret mange - men historien har vist, at vi er mange nok til at kunne udryde talrige arter på uhyggeligt kort tid - og det har åbenbart været tilfældet allerede længe før både du og jeg blev født!!
- Bare på grund af efterspørgsel på attraktive, sjældne orkidéer!
Det marked må stækkes, så efterspørgslen på natur-indsamlede orkidéer minimeres - men det løser ikke problemet - for naturen svinder ind alligevel! - Dér er der helt andre kræfter igang - for der er stor-industrien forlængst gået i skoven! Det startede vel med værdifulde tropiske træsorter - men nu om dage er det ikke mindst kvægdrift, sojabønner og olie-palmer, der truer den resterende regnskov! - Rationelt landbrug, kaldes det, hvis man skal bevare et positivt syn på udviklingen - men det er en katatrofe for naturen!
- Og det er fordi det tydeligvis stadig kan betale sig at ødelægge naturen!

Anne-Marie og jeg har i de senere år rejst til forskellige spændende Verdensdele for at opleve den natur, der på den måde sørgeligt nok er så kraftigt på retur næsten overalt på Jorden.
Ikke mindst med focus på at opleve tropiske og subtropiske orkidéer i deres naturlige udbredelses-områder.
Det har givet mange, spændende oplevelser - men så absolut også givet anledning til bekymring og forståelse for, hvorfor det er nødvendigt med et globalt beskyttelses-program for både dyr og planter!

Vi har været i den Malaysiske Sabah-provins på Borneo, hvor de oprindelige regnskove forsvinder med en alarmerende hastighed for at skabe plads til en voksende befolkning, men absolut i første række på gruund af en stigende industriel efterspørgsel på palmeolie!
- Regnskovens dyr og planter er kommet til at vige for plantagerne med olie-palmer!  Nogen gange med godkendelse fra myndighederne - men angiveligt lige så ofte ved kyniisk selvtægt, hvor man fælder skoven først og så - måske -  spørger bagefter!
- Endnu værre siges det at være på den indonesiske del af øen, som er den største, og som vi stadig har til gode at opleve!
Vi har sejlet på fantastiske floder i skønne, naturlige omgivelser med masser af planter og spændende dyr - for efter det næste sving at sejle hen langs flere kilometer med oliepalmer i store plantager!
- I de plantager vokser der næppe mange orkidéer - hvis nogen overhovedet - i alle tilfælde ikke alle de snesevis, hvis ikke endda hundreder af forskellige arter, der ville have været i den oprindelige regnskov!
Dyrene var selvfølgelig for flertallets vedkommende også væk .... - hvad skal f.ex en næseabe i en oliepalme-plantage?

- Der er jo ikke noget for den at leve af!

Guderne må vide, hvor mange arter planter og dyr, der aldrig er nået at blive opdaget og beskrevet videnskabeligt fra denne og mange andre øer i Østen - og andre steder i Verden?
- Mange af de arter videnskaben kender/kendte fra Borneo, er idag allerede uddøde - både planter og dyr. Således formodentlig også masser af orkidéer, som altså ikke findes mere.
Mange af Borneo's orkidéer regnes idag for uddøde i naturen - og at en del af dem trods alt findes under kultur, er kun en ringe trøst.

Vi besøgte sidste vinter det nordlige Thailand, hvor vi ikke kunne undgå at bemærke, at der i store områder af såkaldt "sekundær skov" tilsyneladende kan være flere kilometer mellem hver enkelt ordidé! Den sekundære skov er den skov, der vokser frem efter at den oprindelige skov er blvet tømt for vedt værdifulde tømmer som teak, jerntræ og mange andre træsorter.
I natur-reservaterne derimod, hvor den oprindelige regn-/urskov stadig er bevaret, vokser der orkidéer overalt - og i virkeligt fantastiske mængder, som vi også har set det i naturreservaterne i Costa Rica og naturreservatet på Mt. Kinabalu på Borneo.
Man ser sådanne steder ind imellem uden besvær op til 20-30 forskellige epifytiske arter eller mere på det samme træ - men ikke i den sekundære skov! Her er der kun orkidéer i de få oprindeligt efterladte træer, der ikke havde nogen tømmer-værdi.
Udenfor reservaterne vokser der i det bjergrige område op mod grænserne til Myanmar og Laos kun orkidéer i de ulykkeligvis meget få gamle, enkeltstående oprindelige træer - men hvis der er for langt til egnede træer for orkidéernes frø til at spire, sammen med den svamp, der er nødvendig til spiringen - og ikke mindst hvis de nødvendige insekter til befrugtningen af blomsterne heller ikke er der mere efter fældningen af skoven - så bliver der slet ikke nogen spiredygtige frø - og så går arten tabt i det område!
Det var slående, at vi kunne gå i en smuk, tilsyneladende "moden"  og artsrig skov med masser af store træer af forskellige arter på 20-30 år - men stort set ingen orkidéer alligevel!
- Noget mangler!
- Moderplanterne, der skulle kunne så sig og sikre artens bestående i området, er væk. De er enten indsamlet og illegalt solgt på et marked - eller er simpelthen brændt af sammen med resten af skoven, efter det værdifulde tømmer er kørt væk! De få overlevende orkidéer er forlængst uddøde uden at efterlade sig afkom. De vigtige insekter, der skulle tage sig af bestøvningen af blomsterne er der ikke mere - så skulle en enkelt plante eller to have overlevet, kommer der alligevel ikke noget brugbart ud af dét! Arten er uddød i det pågældende område!
Beklageligvis gælder det for næsten alle de oprindelige orkidé-arter i området - og mange af dem vil næppe nogensinde kunne vende tilbage igen, selv om betingelserne for dem eventuelt skulle blive bedre.  Andre arter kan måske finde vej i fremtiden, hvis naturen får fred til at komme sig igen - men det er en anden histrorie.

Området er langt fra tæt befolket, og der er tale om virkeligt store skove i den bjergrige egn - men næsten det hele har været fældet mindst én gang indenfor det seneste halve århundrede - og størsteparten tilsyneladende igen indenfor en menneskealder. Det betyder, at der ikke er nogen rigtigt gammel skov tilbage - og næsten ingen orkidéer!
De lokale stammer lever stadig af skoven og af landbrug - men det er meget ekstensivt landbrug i stil med, hvad jernalderbefolkningen hos os praktiserede for over tusind år siden! Der er tale om svedjebrug - at man simpelthen fælder og brænder et skovareal af for at kunne dyrke sesamfø, bjerg-ris og sojabønner på jorden. Efter 3-4 års vekslende afgrøder er jorden så udpint, at der ikke kan dyrkes noget mere, fik vi at vide af en lokal guide, og så rykker man videre og rydder et andet skovområde, mens den udpinte mark får lov til at vokse til med skov igen - og dét tager tid!
- Mange år!

Man kunne få den opfattelse, at der er tale om ekstremt fattige mennesker, der på denne måde fælder skoven for overhovedet at overleve.
Hvad sandheden egentlig er, kan jeg ikke sige - for selv om befolkningen stadig bor i de traditionelle bambushytter, tækket med store blade, så virker de familier, vi blev inviteret indenfor hos og som vi kunne kigge ind over hegnet til, på ingen måde fattige.
Bambushytterne med blad-tag og -vægge bliver holdt omhyggeligt rene og sobre, og står tydeligvis ikke i modstrid med en 4-hjulstrækker og adskillige knallerter/scootere/motorcykler i indkørslen, en mega-stor parabol udenfor i haven og et stort fladskærms-TV i stuen! Selv om man lever i bjergene og bor i bambushytter med blad-tækket tag i det nordlige Thailand, kan man tydeligvis godt få smag for moderne bekvemmeligheder!
Disse folk lever som de altid har gjort - de er, efter hvad vi har set, ikke specielt fattige - men har som os andre adgang til nogle goder, som også deres i vore øjne primitive levevis giver mulighed for.

De har formodtlig bare aldrig fået vejledning i, hvordan de kan leve et normalt liv uden at naturen tager uoprettelig skade!
- De lever som man altid har gjort i de egne - og trives fint med det!
- Muligvis lader det sig slet ikke gøre for en voksende befolkning i sådan et bjergrigt og ufremkommeligt område, at have seriøse overvejelser om dyr og planter, der ikke kan skabe et livsgrundlag - og når der bliver for mange mennesker på for lidt plads, bliver naturen altid taberen i første omgang.

- Senere bliver det os alle sammen!
Måske ligger den dag tættere på, end de fleste af os ville ønske - for der er vel ingen tvivl om, at der allerede er sket uoprettelig skade på naturen på grund at menneskelige aktiviteter af forskellig art Verden rundt!

Lyspunkter er der dog - for med indsigt og handling lader det til, at vi kan bremse den kedelige udvikling - selv om vi ikke helt kan stoppe den.

Vi kan under alle omstændigheder ikke genskabe allerede uddøde arter af planter og dyr! - Dyr kan måske re-introduceres fra andre steder, hvis der er nok at tage af. Straks vanskelligere kan det være med orkidéer og andre planter - for mange arter er afhængige af meget specifikke pollinatorer til befrugtningen af frøene - og uden dem nytter det ikke noget.
Der er imidlertid stadig gode chancer for at også vore børnebørn kan komme til at opleve den ægte, uspolerede natur - og måske også deres børn, hvis vi har held til at bremse den igangværende udvikling og til at opretholde  og måske ligefrem udbygge de nuværende natur-bevarelses-projekter Verden over. Oplysning og uddannelse af de lokale befolkninger er ligeledes et vigtigt element, der slet ikke kan undværes - for hvis de lokale ikke er med, så har naturen ikke en chance! Det er desværre det, disse billeder er vidnesbyrd om.

Hvad der sker derefter er straks mere usikkert, sådan som Verden udvikler sig i disse år!
Økonomisk krise Verden over gør det ikke lettere - for selv de bedste intentioner er afhængige af, om der er mulighed for at financiere dem!

Lige netop i denne problemstilling er der desværre nok i de mest sårbare egne i troperne overvældende økonomiske interesser, der trækker i den helt forkerte retning ..... !
- Store økonomiske gevinster - kolossale miljømæssige katastrofer - men ingen nævneværdig risiko for rets-forfølgelse og erstatnings-ansvar!
Regnskoven er åbenbart stadig det rene tag-selv-bord - du tager - og spørger bagefter - hvis du overhovedet gider! Det er åbenbart sådan lederne af industrien med interesse for landområderne i regnskovene tænker - der er kun ét hensyn - og det er profit for enhver pris!
- Det er stadig virkeligheden i Verdens få tilbageværende oprindelige regnskovsområder - så selv om vi har kendt til problemet i årtier, så er der stadig ikke sket noget, der for alvor kan bremse den kedelige udvikling! - Det koster simpelthen for lidt at ødelægge regnskovene - selv i områder, hvor der principielt er gennemført fredninger!!

Copyright © Kenth Esbensen, Dec. 2010