Phalaenopsis mannii 'Black'
Copyright © Kenth Esbensen
05.04.10: Jeg har ventet længe på at kunne tage
disse billeder - men det har så sandelig også været ventetiden værd! - Dette er
nok den flotteste Phal. mannii, jeg nogensinde har set - eller set billeder af!
Det er bestemt lige, hvad jeg havde håbet på - selv på stilkene er der sorte
pletter! Blomsterformen er så god, som man nu engang kan forvente det af arten -
og blomsten er voksagtig og robust.
Det har holdt hårdt - mine 2 første planter af denne form gik ud for mig - ligesom
min første af arten i det hele taget, som jeg kaldte 'Spots' desværre også gjorde kort efter sin første blomstring.
Noget kan tyde på, at Phal. mannii ikke altid er helt enkel at dyrke. Jeg har i
alle tilfælde mistet lige lovligt mange planter i tidens løb - og min største og
mest veletablerede plante glimrer ved stadig ikke at ville blomstre!