Phalaenopsis hybrid #26




Copyright ©
Kenth Esbensen


25.01.07: Dette er nok den største blomst, jeg har set hos en Phalaenopsis - selv om man kan læse sig til, at de kan blive større. Fantastisk flotte, ren-hvide blomster - kun med et let rødligt skær på en lille smule af bagsiden!
På denne imponerende plante er den, i denne blomstring største, helt perfekt formede blomst 10,8 cm  bred - hvilket er næsten et par cm bredere end de tidligere blomster, jeg har mødt og haft lejlighed til at måle!
- Den kostede mig 75.- kr i det lokale supermarked - og derfor er der selvfølgelig (desværre) ikke angivet noget navn for denne imponerende smukke klon - men det kan man åbenbart ikke forlange til den pris?
Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at jeg er meget godt tilfreds med at kunne føje den til samlingen - selv om den uden tvivl "kun" er en hybrid!
Jeg er overbevist om, at der må være tale om en P. amabilis var. rosenstroemii-hybrid (afsløret af læbens meget karakteristiske form) - og der kan sandsynligvis også godt være en P. sanderianum blandet ind i denne fantastiske hybrid.
- Det er blot gætteværk fra en amatør - men jeg kan godt forestille mig, at sådan en hybrid vil være fantastisk - som denne blomst er det!
I givet fald - hvis ikke andre arter også er involveret - er min plante en såkaldt "primær hybrid" - altså en hybrid mellem botaniske arter. Det er der dog ikke håndfaste beviser for i dette tilfælde - hvad kan man forlange fra et supermarked?