Bulbophyllum barbigerum


 



Copyright ©
Kenth Esbensen


10.01.12: Jeg fandt før jul denne plannte hos Christian i Orkidéimperiet - og jeg så straks, at den ikke var mage til den plante, vist nedenfor, jeg havde i forvejen under samme navn - hverken i blomstens farver, fordeling eller bulbernes form!
Planten fra Christian ligner de gamle illustrationer af type-planten - men hvad er planten fra Hans så - som Vermeulen, den verden over anerkendte hollandske ekspert på området, har identificeret som denne art?
Efter min opfattelse kan der ikke være tale om samme art, når væksten og blomsternes fordeling og form er så forskellig - selv om de naturligvis må være nært beslægtede, med den livlige 'kost' på læben, der bøjer sig ned ved den mindste brise - eller når et insekt lægger an til landing!

Jeg havde givetvis ret i min umiddelbare tvivl om plantens ID - som jeg allerede skrev det i 2007 - se nedenfor!
- Men hvad er min oprindelige plantes rigtige navn så?
 

- Hvis du véd det - eller har en mening om det - så hører jeg meget gerne fra dig!

 

24.08.07: Så er denne art fra det centrale Afrika (Cameroun, Congo, Gabon, Sierra Leone) omsider kommet i blomst. Den har længe lignet en plante, der godt kunne finde på det - men det er alligevel kun blevet til dette ene skaft, der dog kommer med talrige bittesmå dybt vinrøde blomster med den karakteristiske vippende "kost" med fine hår på læben. Den hårede læbe vipper ved selv den mindste brise, når et insekt flyver forbi.
Skaftet på min plante er langt fra så langt, som det normalt beskrives at være - op til 10-15 cm - men mit er sammenlagt ikke mere end 5 - og blomsterne er både mindre og sidder tættere end på stort set alle de billeder, jeg har kunne finde af arten på internettet.